Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Københavns Lufthavn har indtil videre i 2017 haft en vækst i forhold til 2016 på 2,3%. I den forbindelse har lufthavnen også kigget på hvilke destinationer, som har flest rejsende. Kan du gætte det?
Nogle ville tro at det var destinationer som New York eller Dubai, hvor der er daglige afgange med store fly. Men sandheden er at top 10 listen udelukkende indeholder destinationer i Europa.
Grunden er naturligvis at der på mange af de europæiske destinationer er mange daglige afgange og de serviceres af flere flyselskaber. På de lange ruter er det daglige afgange og trods de store fly, så er det ikke nok til at få en top 10 placering.
Et lille eksempel og top 10 listen
Emirates har til Dubai en daglig afgang med plads 615 passagerer i deres store Airbus A380.
SAS har 5 daglige afgange fra København til London Heatrow. Alle med en Airbus A320 som har plads til 168 passagerer. Totalt giver dette 840 pladser per dag. Dertil kommer det at British Airways, Norwegian, Easyjet og Ryanair også har flere daglige afgange til London lufthavnene hver dag. Så derfor det totale antal en del større.
Ud fra dette eksempel kommer det heller ikke som nogen overraskelse at netop London er på førstepladsen. De andre destinationer på top 10 listen er følgende:
Hvis vi kigger kort på forholdet mellem de internationale destinationer og de europæiske destinationer er det tydeligt at de europæiske destinationer fylder meget. Helt præcist er tallet 83% af alle passagererne.
Det er kun 11% af alle passagerne, som skal til internationale destinationer. De resterende 6% er indenrigsrejsende mellem Københavns Lufthavn og Billund, Aarhus, Aalborg, Sønderborg og Bornholm.
Skriv et svar