Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
De 10 bedste flyselskaber i hele verden er lige fundet af internetportalen Tripadvisor i den årlige undersøgelse “Travelers’ Choice”. Resultaterne kan ses i denne artikel.
Der er hvert år kåringer af de bedste virksomheder indenfor rejseindustrien. Flere rejsemagasiner, internet portaler og organisationer har hver især deres uddeling af priser. Også internetportalen Tripadvisor har lige fundet verdens bedste flyselskaber.
Tripadvisors årlige vurdering er baseret på anmeldelser på selskabets hjemmeside. Disse anmeldelser er skrevet af brugerne og dækker ofte brugerens oplevelse på en enkelt rejse. Nogle af vurderingerne er meget negative – ofte fordi mange ting, der kan gå galt før, under og efter en flyvning. Men der er naturligvis også nogle meget fine anmeldelser af flyselskaberne på Tripadvisors hjemmeside.
Ud fra et rent statistisk synpunkt, er disse vurderinger næppe fuldstændigt repræsentative for alle rejsende. Det er meget tænkeligt, at undersøgelsen er geografiske skæv (nogle verdensdele ser ud til at vægte meget), ligesom nogle grupper af rejsende formentlig er overrepræsenteret. Jeg har læst en del af anmeldelserne – og de har dækket ferierejser. Jeg har ikke set anmeldelser fra forretningsrejsende.
Med disse forbehold, kan vi præsentere resultatet.
Tripadvisor Travellers’ Choice Awards
Hvert år indsamler Tripadvisor vurderinger fra tusinder af rejsende rundt om i verden. De beretter gerne om deres oplevelser. Denne vigtige information danner grundlager for Tripadvisor Travellers’ Choice Awards. Der gives vurderinger af flyselskaber, hoteller, destinationer, seværdigheder, restauranter og endda strande. For hver kategori har man en global top 10. For nogle kategorier er det også lavet regionale vurderinger, ligesom nogle resultater præsenteres på landeniveau.
Bedste flyselskab
Sidste års top ti var:
- Singapore Airlines
- Qatar Airways
- EVA Air
- Emirates
- Japan Airlines (JAL)
- Southwest Airlines
- Azul
- Air New Zealand
- Jet2
- All Nippon Airways (ANA)
Dette års top ti ser sådan ud:
- Azul
- Singapore Airlines
- Korean Air
- Japan Airlines (JAL)
- Jet2.com
- Air New Zealand
- EVA Air
- Virgin Atlantic Airways
- Qatar Airways
- Emirates
Nogle af de største ændringer i placeringer er Qatar Airways og Emirates, der er faldet fra topplaceringer sidste år til de dårligste placeringer i 2020. Det brasilianske Azul er sprunget fra sidste års 7. plads til dette års førsteplads. Men også Korean Air, der har 3. pladsen, er ny på listen
Azul Lineas Aerias
Den nye topplacering til Azul har fået mig til at konkludere, at flyselskaber som Emirates, Qatar Airways og EVA Air har fået dårligere anmeldelser end sidste år. På den anden side er det brasilianske flyselskab Azul nu verdens bedste flyselskab ifølge rejsende, der har givet anmeldelser på Tripadvisor. Azul er det første brasilianske flyselskab, der har modtaget en sådan pris. Flyselskabet betjener (normalt) 116 destinationer i og uden for Latinamerika med selskabets 144 fly. Sidste år blev Azul tildelt prisen for det bedste regionale flyselskab i Tripadvisor Travellers’ Choice Awards.
Flyselskabet bruger oftest Embraer og ATR-fly på de korte ruter. Men dér bruges også Airbus A320-neo. På langdistance ruterne anvender selskabet Airbus A330.
Det er interessant, at evalueringsorganisationen Skytrax kun giver tre stjerner til det brasilianske luftfartsselskab. På sin hjemmeside skriver Skytrax, at passagerer kan forvente bedre service end på lavprisselskaber. Men Azuls service er endnu ikke på niveau med full-service selskaber.
Artiklen er oversat og lettere bearbejdet. Den er oprindelig skrevet af Christian Markwat og bragt på vores amerikanske søsterside.
Skriv et svar