Verdens farligste lande at besøge

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

I denne artikel møder du Henrik Jeppesen, som har besøgt alle lande i hele verden. Nogle af disse lande har været lidt mere udfordrende og farlige at besøge end andre. Henrik giver her en gennemgang af de 3 farligste lande han har besøgt.

Jeg har besøgt alle lande i verden, og med alle mener jeg altså alle. Grunden til at jeg skriver på denne måde er, at jeg er blevet spurgt et utal af gange, om jeg har været i Nordkorea. Det er jo et land, så selvfølgelig har jeg det. Nogle tror måske der er lande man ikke kan besøge og man derfor ikke tæller dem med, men nej. Man kan besøge alle lande og det har jeg gjort. I denne artikel vil jeg beskrive hvordan det lykkes mig at besøge tre af verdens farligste lande.

Syrien

I løbet af mit projekt om at besøge alle lande, ventede jeg på at krigen i Syrien skulle ende, men da det ikke skete med få lande tilbage, besluttede jeg mig for at forsøge at besøge lande uden at tage for stor en risiko. Som med andre såkaldte farlige steder er research vigtigt. Jeg spurgte bl.a. Rasmus Tantholdt fra TV 2 til råds og jeg blev overbevist om at Damascus ikke ville være for farlig at besøge, da den var kontrolleret af regeringen. Han havde en god kontakt som kendte Syrien’s ambassadør i Nordkorea og efter flere måneder med e-mails frem og tilbage, lykkes det mig at få et visum til Syrien på deres ambassade i Pretoria i Sydafrika. Jeg tog derefter senere til Beirut, hvor jeg blev hentet inden turen gik mod grænsen. Her forklarede chaufføren at jeg ville besøge Syrien som turist. Jeg kunne ikke sproget, men det tog lidt tid før vi var klar til at komme videre mod hovedstaden, Damascus. På vej mod Damascus så jeg røg på lang afstand, men eksplosioner foregik heldigivs udenfor hovedstadsområdet som jeg havde besluttet at besøge. I Damascus så jeg adskellige seværdigheder og fik bl.a. at vide at jeg var den eneste turist i Syrien. Det var tilbage i December 2015.

Damascus, Syrien – Foto: Henrik Jeppesen

Den Centralafrikanske Republik

Et land med krig og store uroligheder i længere tid. Mit besøg handlede om timing. At besøge landet på et tidspunkt med mindst mulig risiko, men også indenfor en overkommelig tidsperiode. Jeg havde tidligere lavet en aftale med Royal Air Maroc om et samarbejde, hvor jeg bl.a. havde en billet ud af landet så jeg havde noget at planlægge efter. Desværre blev jeg for bange for at tage afsted efter medieomtale om hvor forfærdeligt situationen var i landet og billetten blev annulleret. Senere blev situationen forbedret og jeg besluttede mig for at tage afsted. Denne gang var det en returbillet fra Cameroon og kun to nætter i Bangui. At besøge Den Centralafrikanske Republik er ikke svært. Det kræver godt nok et visum, men det er ikke blandt de sværeste at få. Det var meget let at få visumet på deres ambassade i Pretoria inden afrejse, så hvis du planlægger et beløb til Den Centralafrikanske Republik, vil en tur til Sydafrika inden måske være en god idé. Som forberedelse for min tur til Den Centralafrikanske Republik gjorde jeg en del research og jeg læste en del ting der skræmte mig. Bl.a. omkring sikkerhedskontrollen i lufthavnen, som gjorde mig bekymret for at få konfiskeret min bærbar computer, eller andre værdifulde genstande. Jeg kom i kontakt med en svensker der boede i landet som en del af min research og gennem ham fik jeg købt speciel sikkerhed for første gang i mit liv, nemlig en mand til at møde med efter jeg kom ud af flyet og føre mig sikkert igennem imigrationskontrollen og sikkerhedskontrollen ind, og senere ud, af landet. Det var ret vildt. I Bangui boede jeg i svenskerens hus som var komfortabelt, hvor jeg bl.a. mødte venlige lokale. Jeg udforskede Bangui, men følte mig meget utryk ved at gå på gaden. Faktisk er det nok det sted i verden jeg har følt mig mest utryk. Jeg blev bl.a. stoppet af en soldat som påstod jeg skulle betale for at gå på gaden, men jeg fik som så mange gange før snakket mig ud af situationen, men denne var den sværeste i hele Afrika og en af de mest ubehagelige. Jeg synes det er okay at sige at man ingen penge har på sig hvis det er noget man absolut ikke skal betale for, da det jo også kan betyde at man ingen penge har på sig til den der spørger. For jeg havde altså under ingen omstændigheder lyst til at give penge til en mand, der højst sandsynligt forsøgte gøre en ung mand nervøs i håb om denne unge mand af frygt ville give ham penge. Jeg har oplevet en del ubehagelige situationer i Afrika, men Den Centralafrikanske Republik er det land jeg mest tydeligt husker som farligt og utrygt. Dernæst Sydsudan der blev selvstændigt i 2011.

Bangui – Foto: Henrik Jeppesen

Afghanistan

Hvilken placering Afghanistan bør have, på en liste over verdens farligste lande, kan være svært at bedømme, men jeg vælger at tage landet med i denne artikel. Jeg fik mit visum til Afghanistan i Dubai, efter at have fået hjælp fra Afghan Logistics & Tours. Det var en simpel process og faktisk er jeg slet ikke sikker på hjælpen fra Afghan Logistics & Tours, i form af et dokument, havde været nødvendigt for at kunne få adgang til landet, men for en sikkerhed skyld tog jeg det med. En af grundene til det kan være svært at bedømme hvilken placering Afghanistan evt. skulle tildeles på en liste over de farligste lande, er at det kommer meget an på hvor man befinder sig i landet. Der er områder jeg ikke ville turde besøge og så er der områder der kan være farlige, men som jeg gerne vil besøge. Jeg besøgte kun Kabul, men flere rejsende har besøgt den tredjestørste by, Herat og det er også en by jeg også ville turde at besøge. I Kabul gjorde Afghan Logistics & Tours et fantastisk stykke arbejde og var top professionelle. Jeg fik set mange seværdigheder, men det var ikke uden problemer. Jeg rejste med to amerikanske turister og en tog billeder af amerikanske tanks, hvorefter vi blev stoppet af de amerikanske soldater og stillet spørgsmål. Sikkerheden var enorm på Serena Hotel, hvor der tidligere havde været terrorangreb, hvor flere menneskeliv var gået tabt. Det var end ikke tilladt for mig at tage et billede af hotellet udefra, ind mod lobbyen og indkørslen til hotellet havde flere sikkerhedsforanstantninger end noget andet hotel jeg har boet på, måske med undtagelse af Serena Hotel i Islamabad i Pakistan. Jeg husker begge som ca. samme sikkerhedsniveau. Når man flyver ud af en international lufthavne, skal man normalt en enkelt gang igennem sikkerhedskontrollen, måske nogle gange to, men i Kabul var der seks. Det er vigtigt at møde op lang tid før man flyver og at komme igennem alle seks sikkerhedskontrol kan tage lang tid. Det var mærkeligt, men samtidig interessant. Nogle ting kan man med fordel se som et eventyr selvom man i situationen ikke synes om det. Det er et mindset der kan være nødvendigt at pålægge sig selv, i det mindste til tider, hvis man gerne vil besøge alle lande i verden, herunder altså verdens farligste lande.
Darul Aman Palace, Kabul, Afghanistan – Foto: Henrik Jeppesen

Om forfatteren Henrik Jeppesen

Henrik har besøgt alle lande i verden og han gjorde det inden han havde fyldt 28 år. Han har rejst ca. 2.500 dage indtil videre og holder foredrag om sine rejser. Mere info på allelande.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *