Verdens længste non-stop flyrute åbner til oktober

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Singapore Airlines åbner til oktober verdens længste kommercielle non-stop flyrute mellem Singapore og New York med den nye Airbus A350-350ULR

Flyvningerne begynder den 11. oktober 2018 til Newark lufthavnen. I starten vil ruten blive serviceret tre gange om ugen, med afgang fra Singapore mandag, torsdag og lørdag. Daglige afgange vil begynde fra den 18. oktober, hvor endnu en A350-900ULR (Ultra Long Range) vil blive indsat.

Singapore Airlines har lige annonceret at man også starter non-stop flyvninger fra Singapore til Los Angeles den 9. november.

This slideshow requires JavaScript.

Singapore Airlines er det første flyselskab, der tager den nye Airbus A350-900ULR i brug. Flyet vil blive konfigureret i en to-klasse konfiguration med 67 Business Class sæder og 94 Premium Economy Class sæder. Der vil således ikke være hverken First Class eller Economy ombord. Det sidste er nok en fordel, da det er mange timer at sidde i et Economy sæde.

This slideshow requires JavaScript.

Flyet vil tilbagelægge en distance på omkring 9.000 miles (16.700 km) med en flytid på op til 18 timer og 45 minutter. Singapore Airlines fløj Singapore-Newark ruten indtil 2013, hvor ruten blev nedlagt efter at en specialbygget Airbus A340-500s blev returneret til Airbus. På det tidspunkt fløj man med en ren Business Class konfiguration, hvilket ikke var en god økonomisk løsning.

Singapore Airlines har altid været stolte af at skubbe grænserne for at give vores kunder den mest behagelige oplevelse og vi er derfor glade for at være førende med disse nye non-stop flyvninger, som gør brug af den nyeste teknologi,

forklarer Singapore Airlines’ CEO, Mr Goh Choon Phong

A350-900 ULR vil tilbyde kunderne en mere komfortabel rejseoplevelse med større loftshøjde, større vinduer, en ekstra bred kabine og belysning designet til at reducere jetlag. Skroget et lavet i komposit materialer, hvilket øger komforten, da man kan have et større kabinetryk.

Singapore Airlines er en af de største aftagere af A350 XWB familien med en samlet bestilling på 67 A350-900, inklusive de syv Ultra Long Haul modeller, som vil blive leveret inden årets udgang. Flyselskabet har allerede modtaget 21 A350-900.

 Foto: Singapore Airlines.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *