Vi ønsker dig og dine en glædelig jul

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Vi kan vist godt være ærlige over for hinanden. 2020 har været et træls år. Det har ramt alle, men ikke mindst for alle os, der elsker at rejse ud i verden.

Det har siden marts måned ikke været muligt at rejse derhen man gerne ville og når man ville. Dette var samme situation om det var i forbindelse med arbejdet eller privat. Vi har været vant til at kunne rejse frit og til stort set alle steder i verden. Friheden til at rejse håber vi, at vi alle snart får tilbage.

Vi vil fra InsideFlyer redaktionen gerne ønske dig og dine en rigtig god jul. Vi er glade for den støtte vi har mødt fra jer som følger og læser vores daglige nyheder på alle årets 365 dage. Vi er til trods for et for mange udfordrende 2020 vokset støt hen over året og dermed er flere kommet til. Det takker vi for. Nye og spændende ting har vi også lavet med vores samarbejdspartnere og de muligheder takker vi også for. Så tak til alle for mails, kommentarer og telefonopkald igennem året der er gået. Det er meget værdsat.

I disse dage kommer den længe ventede vaccine til Danmark og de første får vaccinen den 27. december. Dette tager vi som et positivt tegn på at der er lys for enden af tunnelen. Så vi er begyndt at glæde os en smule og de første flybilletter i 2021 er bestilt – vi tror på at vi igen får friheden til at rejse tilbage.

Og ikke mindst glæder vi os til at forsat kunne dele vores daglige artikler med dig – hver dag året rundt og uden pauser eller ferie. Det er sådan vi gerne vil sikre at vi forsat er Nordens største side for folk der rejser meget og gerne vil have det bedste ud af det.

Vi ønsker en glædelig jul til dig og dine.

Hilsen
Redaktionen på InsideFlyer



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *