Virgin Atlantic joiner SkyTeam Alliancen

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Der var i går store nyheder fra London. Tirsdag morgen annoncerede SkyTeam og Virgin Atlantic deres partnerskab og Virgin Atlantic bliver derved fuldt medlem af SkyTeam i 2023. 

Efter nogle hårde år, hvor SkyTeam blandt andet har sagt farvel til China Southern, Alitalia og Aeroflot. Så byder alliancen nu sit første britiske medlem velkommen.

SkyTeam alliance

I luftfartens verden er der flere flyselskabsalliancer hvoraf de tre største og mest velkendte alliancer, er SkyTeam, Oneworld og Star Alliance. KLM , Air France og Delta Air Lines er blandt andet nogle af de mest ikoniske medlemmer af SkyTeam alliancen, for at sætte navn på nogle af selskaberne.

Hvis man ser bort fra ITA Airways, som er det tidligere Alitalia, så er det 8år siden at SkyTeam sidst optog et medlem i alliancen, da det var Garuda Indonesia der kom med i alliancen. 

Med tilføjelsen af ​​Virgin Atlantic som nyt medlem til SkyTeam vil der fra 2023 være 19 (20) medlemmer i alliancen. 

I øjeblikket består SkyTeam alliancen af ​​følgende flyselskaber:

  • Aerolineas Argentinas
  • Aeromexico
  • Air Europa
  • Air France
  • China Airlines
  • China Eastern Airlines
  • tjekkiske flyselskaber
  • Delta Air Lines
  • Garuda Indonesien
  • ITA Airways
  • Kenya Airways
  • KLM
  • Korean Air
  • Middle East Airlines
  • Saudi
  • TAROM
  • Vietnam Airlines
  • XiamenAir

På grund af krigen i Ukraine har SkyTeam og Aeroflot måttet beslutte sig for midlertidigt at suspendere samarbejdet. Det er muligt, at dette samarbejde vil blive genetableret i fremtiden, og alliancen vil derfor igen have 20 medlemmer.

Virgin Atlantic

Virgin Atlantic er i dag det næststørste flyselskab i Storbritannien kun overgået af British Airways . Flyselskabet driver i øjeblikket en flåde på 36 langdistancefly, bestående af 17 Boeing 787, 9 Airbus A350 og 10 Airbus A330. Fra dets baser i Manchester (MAN) og London Heathrow(LHR) flyver flyselskabet til 27 interkontinentale destinationer i USA, Afrika, Caribien og Asien.

Virgin Atlantic nyeste medlem af SkyTeam

Gode nyheder til SkyTeam medlemmer

I første omgang vil der ikke være mange ændringer for medlemmer af bonusprogrammet Flying Blue, som Air France og KLM står bag. Allerede nu før Virgin joiner SkyTeam, kan medlemmer af Flying Blue allerede benytte sig af blandt andet loungetilbud fra Virgin, og andre prioriterede fordele. Der bliver dog lidt forbedrede fordele for Flying Blue medlemmer, såsom at Guld medlemmer fremover også vil få adgang til “Club Virgin” loungen i Heathrow.

Omvendt bliver der også flere fordele for “Flying Club” medlemmer, som er Virgins bonusprogram. Her vil Flying Club medlemmer fremover kunne nyde godt af et rutenetværk på over 1000 destinationer som øvrige SkyTeam medlemmer betjener. Heriblandt destinationer fra eksempelvis Vietnam Airlines. Korean Air, i asien. og AeroMexico i central-Amerika.

Sølvmedlemmer i Flying Club, vil blive betragtet som “SkyTeam Elite” medlemmer. hvorimod Guldmedlemmer i Flying Club, fremover vil blive betragtet som “SkyTeam Elite Plus” medlemmer

Den fulde tilføjelse af Virgin Atlantic til SkyTeam alliancen er et stort løft for alliancen. Der kommer flere destinationer til, som kunderne snart vil kunne benytte. For Virgin-kunder åbner der sig en verden af ​​destinationer, som tidligere ikke kunne nås via Virgin Atlantic.

Virgin Atlantic nyeste medlem af SkyTeam

Kilder, fotos og forsidefoto: SkyTeam & Virgin Atlantic



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *