Årets længste dag på Island

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Nord for den arktiske cirkel kan man opleve fænomenet midnight sun fra 12. juni til 1. juli. Den 21. juni er den længste dag på året på Island i denne dag går solen ikke ned. Turen var i arbejdssammenhæng, men denne destination byder på meget mere end de typiske destinationer jeg flyver rundt i Norden.

Jeg havde valgt at flyve med SAS over Oslo på SAS GO både frem og tilbage, da dette passede rigtig med min tidsplan, var samme pris som Iceland direkte, samt gav mig 4 SAS flyvninger til mit Eurobonus regnskab.

Pas kø i CPH
Pas kø i CPH

Jeg ved ikke om det var fordi det var tidligt om morgnen eller af vane, men i hvert fald startede jeg med at gå gennem paskontrollen (og blev lukket igennem, selvom mit boardingkort blev tjekket), hvorefter jeg starter med at tænke godt jeg ikke skal tilbage gennem paskontrollen med den lange kø og kort efter går det op for mig at mit fly afgår fra en gate tilbage på den anden side af paskontrollen. Heldigvis bliver jeg lukket tilbage igennem udenom køen.

Første fly var SK1462 fra København til Oslo fredag morgen kl. 8:10, flyet lettede 20 min for sent, dette var dog ikke noget problem, da det landede i Oslo til planlagt tid 9:25 på grand af flot vejr og medvind.

WIFI uden forbindelse SAS
WIFI uden forbindelse SAS

Da jeg satte mig i mit sæde, så jeg at dette fly var installeret med WiFi og jeg tænkt at det var en perfekt mulighed for at arbejde lidt. Dog viste det sig at det ikke kom til at virke på noget tidspunkt. Jeg spurgte en stewardesse om hvornår på turen det blev slået til, hvortil hun svarede at det ikke virkede på noget tidspunkt.  Trods dette var det en dejlig tur, men ledigt midtersæde på min og flere rækker.

Mit næste fly var SK3787 fra Oslo til Reykjavik kl 10:05, som fløj til planlagt tid. Da vi ankom til Reykjavik landede vi 15 min efter tidsplanen, da piloten tog en ekstra runde grundet et andet fly på landingsbanen. Flyet landede 11:10 lokal tid, Keflavik lufthavn er ikke så stor og det gik hurtigt med at få bagage.

Jeg blev hentet af Sixt rent a car, da jeg havde booket en bil gennem dem. Jeg er tidligere blevet status matched til Sixt Platinum, som følge af mit Eurobouns Gold status, hvilket resulterede i en opgradering fra en WV Polo til en Chevrolet Cruze station car, samt en GPS uden beregning.

Trods tidligere mindre god anmeldelse af Park Inn Reykjavik, her på Bonusfeber, havde jeg booket to overnatninger her. Park Inn Reykjavik ligger langt uden for byen og kræver at man har en bil. Trods min Guld status med Club Carlsson var der ingen opgradering at hente her og ved efterfølgende eftertanke nytter det ikke at opgive sit Club Carlsson uden at vise sit guld kort, da hotellet ikke altid kan se din status i deres system. Jeg er for nylig begyndt at bruge Award Wallet til at holde styr på mine bonusprogrammer, men fremover viser jeg mit kort i stedet for mit bonusnummer lageret i appen. Fint værelse, med to enkelt senge, fint badeværelse, men med udsigt til en baggård.

Menu kort Cafe Paris
Menu kort Cafe Paris

Island byder på en masse exceptionellet restauranter, så det gælder om at prøve så mange som muligt når man er der oppe, hvilket desværre ikke rigtig var muligt på denne tur.

Frokost på dag en blev en Super Cheeseburger med Bernaise sauce på Cafe Paris på tovet i Reykjavik. Fantastisk frokost i solen midt i byen.

Laugar SPA
Laugar SPA

Læs om Den Blå Lagune her

Det er svært at nævne Island uden at tænke på Den Blå Lagune, men faktisk har Island massere af andre spa oplevelser, både koster mindre og er placeret mere centralt. En af dem er Laugar Spa, som ligger under Reykjaviks største træningscenter – denne dag benyttede jeg kun deres spa afdeling, men har tidligere benyttet deres træningsfaciliteter. Jeg tror aldrig jeg har set så stort et træningscenter og tilmed har de helt nye maskiner og vægte. Spa afdelingen har saunaer, dampbade fra 47-92 grader, afslapnings område med åben ild, samt kolde og varme bade i mange forskellige former. Ydermere er der en indedørs og udendørs pool. Dette er et super sted at stresse af og komme helt ned i gear.

Øjenscanner Laugar SPA
Øjenscanner Laugar SPA

Laugar Spa benytter øjenscanner som adgang til træningscenter, Spa og omklædning – det virkede ret godt og man er derfor fri for kort eller nøgler.

Restaurant KOL
Restaurant KOL

Til middag første dag var jeg inviteret ud og kunne desværre ikke selv vælge restaurant, så det blev en nyåbnet restaurant KOL, som jeg tidligere på året har spist på og ikke var så imponeret af. Maden var helt fin, men service var både langsom og glemsom. Da der er så mange gode restauranter I Reykjavik er der mange der serverer helt fint mad, men også mange der leverer en exceptionel oplevelse både i form af mad og oplevelse.

Senere på aften stod den på et par cocktails på Sushi Samba, som både er en restaurant og cocktail bar – en blanding af det sydamerikanske og asiatiske køkken og så laver de fantastiske cocktails.

Morgenmaden på Park Inn havde det den skulle have uden på nogen måde at imponerer.

Trods Islands population på 280.000 mennesker har landet egen produktion indenfor en masse kategorier lige fra fødevarer til outdoor tøj. Specielt to tøjmærker er meget populærer på Island og producerer noget rigtig lækkert, men dyrt outdoor tøj – Cintanami og 66 North. Det lykkedes mig at finde to outlet med disse mærker, hvor priser stadig var høje, men lavere end downtown Reykjavik. 66 North outlet – Faxafen 12, Cintamani outlet – Austurhrauni 3.

Restaurant Prikid
Restaurant Prikid

Frokost på dag to blev på Prikid, som serverer morgenmad og frokost med stor inspiration fra USA, hangover brunch, steak sandwich, cheesburgers etc. Stedet minder lidt om en gammel Amerikansk Dinnner – om aftenen omdannes stedet til Reykjaviks eneste hip hop barer, hvilket kan lyde anderledes, men med en ret fed stemning.

Udsigt golfbanen kl 2400 med sol
Udsigt golfbanen kl 2400 med sol

Middag på dag to blev desværre ikke på en af Reykjaviks mange restauranter, men i en golfklub. Hovedformålet men denne tur var en midnats golfturnering d. 21. juni, sponseret af den virksomhed jeg arbejder for. Trods mindre god middag, var det en fantastisk oplevelse at spille golf i disse omgivelser, samt at opleve at solen ikke gik med.

Det meste af dag tre gik med transport, da jeg jo også på hjemturen havde valgt at flyve over Oslo.

Loungen i Keflavik lufthavn har en meget behagelig stemning, lyssætning, samt indretning. På denne dag havde de valgt at serverer mini cheesburgere og pizza snacks – de har forstået hvad man har brug for når man sidder i en lounge og venter på sit fly.

Læs testen af Loungen i Keflavik lufthavn her

SK4788 fra Keflavik til Oslo afgik til tiden og ankom lidt før planlagt til Oslo.

Skilt Oslo Lounge
Skilt Oslo Lounge

Loungen i Oslo har tidligere været anmeldt her på Bonusfeber og jeg vil derfor ikke nævne andet end et skilt de havde placeret i det køleskab hvor der normalt står Farris – ”Farris finnes på mineralvann dispenser” – sparkling vand smager bare bedre på flaske end når det kommer ud af en hane.

SK1477 fra Oslo til København afgik legeledes planmæssigt og landede 10 min før tidsplanen.

Opsummering af bonusprogrammer brugt på denne rejse. SAS Eurobonus Diamond til bonuspoints på flyvninger, adgang til lounges i København, Oslo og Keflavik, Sixt Platinum til billeje med opgradering. På hotel siden var det Club Carlson Guld kortet som blev brugt, dog uden opgradering på Park Inn hotellet.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Trackbacks & Pingbacks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *