Wynn Resorts i Las Vegas vil udvide med en sø og 1000 værelser

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Wynn Resorts i Las Vegas har netop offentliggjort, at de vil udvide med en sø og 1000 værelser.

Det er ikke de 1000 værelser i et nyt tårn, som gør dette til noget ekstraordinært. Hotellet har i forvejen 4748 værelse. Det er deres udmelding om at de vil bygge en sø øst for det eksisterende Wynn Las Vegas og Encore.

Det nye tårn vil være i samme design template som Encore med et soveværelse og dagligstue. Der er dog den vigtige tilføjelse at der vil være balkon med udsigt til søen for mange af værelserne.

Søen vil være godt 400 meter på længste led, og den vil om dagen blive brugt til forskellige former for vandsport (vandski, parasailing, kano etc). Om aftenen den 40×40 meter store ø i midten af søen, danne grundlag for et fyrværkeri show. Rundt om søen vil der være sandstrand og en promenade med butikker og restauranter.

Den nye indgang set fra Las Vegas Boulevard (The Strip).
Den nye indgang set fra Las Vegas Boulevard (The Strip).

Det nye Wynn Resorts i Las Vegas vil komme til at hedde Wynn Resorts Paradise Park, og hvis det bliver godkendt i bestyrelsen, så vil det stå klart i 2020. Prisen for projektet er blevet budgetteret med 1,5 milliard dollars.

Designtegning af det nye shppingområder.
Designtegning af det nye shppingområder.

Grunden til at dette projekt er startet op er at ejerne ønsker at få del i det lukrative konferencemarked. Derfor er der også en stor udbygning af det nuværende konferenceområde med 24000 kvardratmeter. Desuden vil der også blive lavet et større område til shopping.

Kort over Las Vegas og placering af det nye Wynn Resort Paradise Park.
Kort over Las Vegas og placering af det nye Wynn Resort Paradise Park.

Det hele skal bygges, hvor den nuværende 18-hullers golfbane er. Når det hele er færdigt forventes det forsat at der er plads til en 9-hullers golfbane.

Dette er som alt andet i Las Vegas stort – det kan vel ikke blive stort nok og det med at anlægge en sø i en ørken siger meget om, hvor mange penge der er i Las Vegas. Sidste år kom der 42 millioner turister til Las Vegas.

 



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *