Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
1. Surf rundt på nettet i hverdagene
Rejsebranchen kører efter princippet for udbud og efterspørgsel, og styres hovedsageligt af en automatisk algoritme, der tilpasser priserne efter antallet af reservationer. Eftersom der er mere gang i reservationerne i weekenderne, hvor folk har fri, er chancerne for, at din næste drømmeferie falder i pris større, hvis du kigger i hverdagene.
2. Bestil uden for højsæson
Er du fleksibel med arbejde og skoleferie, kan du med fordel kigge dig omkring efter en rejse, der ikke ligger i skolernes ferie. Måneder som marts, maj, oktober og november er gode. Her er der tit og ofte gode rabatter at hente på de mest populære destinationer.
3. De mindre destinationer
Skal du absolut afsted i højsæsonen og er du ikke så kritisk med destinationen, så længe vejret er godt, kan du skimte mod mindre destinationer. Her kan du i mange tilfælde finde en rejse, der dækker dine behov til en bedre pris. Egypten ligger generelt set stadig i et favorabelt prisleje og Vietnam er en god pendant til Thailand. Derudover har lande som Montenegro, Albanien og Kroatien rigtig meget at byde på.
4. Hold øje med kampagner og tilbud
Der er hele tiden kampagner og tilbud på udvalgte destinationer, hotelkoncepter, datoer eller tilvalg som all inclusive. Tilmeld dig et nyhedsbrev, kig på de sociale medier eller hold øje med hjemmesiderne, hvis du vil nå at udnytte de bedste, da flere af dem typisk bliver revet væk på rekordtid.
Skriv et svar