Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Efter tre års istandsættelse af den ikoniske postcentralbygning og en uforudsigelig opstart, slog Villa Copenhagen i går dørene op og inviterer sine gæster indenfor på det kontrastfyldte hotel.
Den 1. juli 2020 åbner Københavns nye hotel Villa Copenhagen, som er beliggende mellem Vesterbro og København K. Det nye luksushotel bliver en del af Petter Stordalens Nordic Hotels & Resorts, men med eget navn og identitet. De seneste par år har det gamle centralposthus, der rummer over 100 års historie, nemlig undergået en kæmpemæssig forvandling for at kunne skubbe til og udfordre de forestillinger, der hidtil har været til et luksushotel.
At vi endelig kan åbne Villa Copenhagen efter flere års hårdt arbejde, er en helt fantastisk følelse. Den nuværende situation betyder selvfølgelig, at vi har fået en anden opstart end ellers ventet. Dog har det hele tiden har været vores drøm at være et samlingssted for københavnerne, men nu er det bare blevet endnu mere centralt at være noget for de lokale og blive en rar getaway fra hverdagen.
Peter Høgh Pedersen, Managing Director på Villa Copenhagen.
Luksuriøse rammer fyldt med kontraster
Gennemgående for hotellet er kontrasterne, der bl.a. kommer til udtryk i mødet mellem den moderne skandinaviske indretning og de velbevarede historiske elementer.
Hotellet er opført med respekt for bygningens historiske arv og iklædt luksuriøse rammer med fokus på bæredygtigt design, arkitektur og kunst. Det er hovedsageligt Universal Design Studio med den anerkendte designer Richard McConkey i spidsen, som bl.a. har designet hotellet At Six i Stockholm og ACE Hotel i London, der har indrettet hotellet, imens tegnestuen Earth Studio har designet hotellets bæredygtige Earth suite, og luksussmykkemærket Shamballa Jewels har indrettet hotellets Courtyard samt flere suiter – heriblandt Danmarks måske dyreste suite – og det gamle bestyrelseslokale. Yderligere har det Londonbaserede designstudie Goddard Littlefair stået for at designe hotellets brasserie, bar, bageri og mødefaciliteter.
Villa Copenhagen skal udfordre den traditionelle forståelse af luksus indenfor hospitality. Det kan vi ikke gøre, hvis vi gør som alle andre. Derfor har vi indgået samarbejder med partnere fra branchens top, men også med flere forskellige udefrakommende brands, du ikke umiddelbart associerer med vores branche. Vi tror på, at kontrasterne og mangfoldigheden i disse samarbejder vil være med til at gøre Villa Copenhagen til noget helt særligt at besøge,” lyder det fra Peter Høgh Pedersen.
Peter Høgh Pedersen, Managing Director på Villa Copenhagen.
Alt lige fra bar til eget bageri
Hotellet på 25.000 kvm rummer alt lige fra en 25 meter lang udendørspool, opvarmet af overskudsvarmen fra køleanlægget, med udsigt over København til en 1200 kvm Hidden Garden på taget af Villa Copenhagen. Derudover har hotellet eget brasserie, cocktail- og vinbar, bageri og designshop.
I spidsen for Villa Copenhagens gastronomiske univers er hotellets Executive Chef, Tore Gustafsson. Hotellets restaurantsatsning er brasseriet Kontrast, som fokuserer på kontrasten mellem smagsnuancerne fra rene, lokale råvarer og krydderier fra Sydeuropa og Nordafrika. Maden består hovedsageligt af årstidsbaserede og økologiske råvarer samt bæredygtigt produceret kød og fisk – alt sammen fra lokale producenter. Stemningen i brasseriet er nærværende, vedkommende og omfavnende, mens priserne er holdt overkommelige.
Med Kontrast skal vi dyrke forskellighederne og turde skabe kulinariske oplevelser, som udfordrer og skubber til grænserne. Her vil være smage af Tyrkiet og Marokko, men også af Danmark og mit eget hjemland Sverige. Konceptet for Kontrast handler i bund og grund om at skabe samvær og oplevelser, hvor der deles retter fra diverse kulturer på tværs af bordet. Kontrast er en kosmopolitisk smeltedigel, hvor vi hele tiden arbejder med respekt for de råvarer, vi bruger og aldrig går på kompromis med den gode smag.
Tore Gustafsson
Har man lyst til antipasti, vin eller cocktails, kan man besøge T37, der er navngivet efter barens adresse, Tietgensgade 37. Baren åbner officielt lidt senere på året. I hotellets Courtyard kan gæster og lokale nyde kaffe, morgenmad, frokost eller et glas vin efter arbejde.
I tråd med Villa Copenhagens ambitioner om at være et bæredygtigt hotel, har hotellet eget bageri Rug, der arbejder med lokale råvarer. Blandt andet er surdejsbrødet lavet på korn fra en dansk mølle. Rug er åbent for lokale københavnere såvel som for hotellets gæster.
Vi ønsker udelukkende at arbejde med økologiske produkter for at fremstille nogle af de bedste brød og kager i byen – som endda er bæredygtigt og lokalt. Men vi vil også nytænke det danske morgenbrød og arbejde med både smag, aroma og tekstur.
Gonzalo Guarda, ansvarlig for bageriet.
Foruden bageri, har Villa Copenhagen også åbnet designshoppen Passagen, hvor der primært sælges dansk design fra nye og modige kreative sjæle. Produkterne i shoppen fortæller en historie, som går i tråd med Villa Copenhagens DNA – kontrastfyldte, farverige produkter, der har en bæredygtig profil, uden at gå på kompromis med kvalitet. I shoppen forhandles der brands som Sigrid Buus, Poppy Kalas, Woods Copenhagen, Simple Goods og Kodanska.
Og er man kunstinteresseret, kan man også få en unik oplevelse ved at gå rundt på hotellet, hvor der på væggene hænger store dele af Petter Stordalens private kunstsamling, som alle hotellets gæster har fri mulighed for at studere og nyde.
Dette kan opleves på Villa Copenhagen i forbindelse med åbningen:
- Maria Black Piercing Studio pop-up shop i Courtyard
- DJ og artister alle dage i Courtyard og på terrassen ved brasserie Kontrast
- Hele juli: Guidet rundvisning ved tilmelding. Hold øje med Villa Copenhagens Instagram og Facebook
Forsidefoto: Stine Christiansen
Skriv et svar