Dagbog fra en pilotstuderende – Uge 41

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Så gik der en uge igen, og jeg er klar med endnu en opdatering.

Som det har været de sidste par uger, er der ikke sket så meget den seneste uge, så det bliver igen en kort artikel.

Mandag og tirsdag blev brugt på at læse op til eksamen, som blev bestået om onsdagen. Vi var oppe i Meteorologi og Mass and Balance, og alle der var oppe fra mit hold, bestod. Jeg fik hhv. 88% og 92%, hvilket jeg er ret godt tilfreds med. Onsdag aften holdt jeg en lille pause fra spørgsmålene, og startede igen torsdag morgen med at læse op på de næste to fag, som jeg skal op i på onsdag. Det er Radio Navigation og Aircraft General Knowledge.

Om fredagen havde en af mine instruktører overbevist mig om, at tage en lille flyvetur. Jeg ville gerne ud og lave lidt airwork og et par glidelandinger, så jeg kan blive klar til mit final check på den en-motors. Lige som jeg skulle til og afsted, får jeg at vide, at der er en KLM Boeing 737, som skal ligge og lave landinger. Det vil sige, at der ikke er plads til mig, da jeg flyver en del langsommere end en 737. Jeg kom dog i luften og lavede mit airwork, og vendte tilbage til pladsen, da jeg hørte, at KLM skulle ned for at holde en pause. Så var der plads til, at jeg kunne komme ind og lave et par landinger. Det lykkedes mig at lave 7 styks inden den tog afsted igen.

Efter lidt frokost, tog jeg afsted igen, denne gang med min instruktør, for at lave et par stalls. Det er stadig noget jeg ikke har det så godt med, efter jeg kom ud i et halvt spin i efteråret.

Men det var rart lige at komme ud og øve det, og finde ud af, at jeg stadig kan finde ud af det uden at vende flyveren på hovedet.

Weekenden er også blevet brugt på at læse op, og det er rart endelig at kunne se lidt lys for enden af ATPL tunnellen.

Det var alt for denne gang. Jeg lovede på et tidspunkt nogle videoer af mine starter og landinger, men har ikke haft tid til at se på dem indtil videre. Men jeg får nok lidt mere tid tilovers efter på onsdag.

 



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *