Anmeldelse: Nyt boutique hotel i Chisinau

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Casa Daca Boutique Hotel i Chisinau er et centralt beliggende hotel, hvor man kan nyde god balkanmad med lokale vine i lokaler udsmykket af en lokal kunstner. Læsere at insideflyer.dk kan endda få det med en speciel rabat.

Hoteller åbnede sidste år og ligger i det historiske center få minutters gang fra B-dul Stefan cel Mare, som er den centrale gade i Chisinau. Hotellet er hovedsagelig målrettet forretningsrejsende, men er også et godt valg for fritidsrejsende, som kan nyde den gode mad restaurant eller besøge vinbaren. Man kan også besøge modebutikken, som ligger på 1. sal.

Forfatteren var inviteret til at bo på hotellet, men betalte selv mad og drikkevarer.

Værelset

Jeg boede i et Standard Room, men der er også mulighed for at vælge større værelser helt op til Penthouse.

Værelset er indrettet i en harmonisk blanding af minimalisme og traditionelle moldaviske mønstre.

 

Der er en god seng og et lille arbejdsbord, hvor der ved ankomsten stod en bakke med lidt frugt og nøder. Der er desværre ikke meget plads mellem arbejdsbordet og sengen, så man er nødt til at flytte stolen fra bordet, hvis man skal hen til vinduet.

Badeværelset et også pænt og funktionelt indrettet og der er god skabsplads med en safetyboks. Der er ligeledes en god internetforbindelse.

Udsmykning

Hotellets ejer har personligt stået for designet og det er spændende at se de mange kunstværker, som hænger på væggene i receptionen og de nederste etager.

 

I receptionen er der også en lille kaffebar med bæredygtig kaffe, samt en lille blomsterbutik.

Morgenmad

Morgenmaden – som er inkluderet i prisen – indtages i restauranten i kælderen. Her er der en buffet med et lille udvalg af ost, pølser, marmelade, brød og yoghurt.  Desuden kan man frit vælge på menukortet mellem forskellige omeletter, røræg, pandekager og grød.

Restaurant og vinbar

Fra gaden kan man gå direkte ind i vinbaren, som samtidig er en vinbutik, hvor man købe en flaske vin til at tage med hjem.  De har et stort udvalg af vine fra mindre vinhuse til meget billige priser, se listen her. 100 MDL er ca. 37 kr. Vinene er lavet på en blanding af lokale druer og mere traditionelle druer som cabernet sauvignon og merlot, hvilket giver en tør frugtagtig smag.

Andefilet med grøntsager til 120 MDL

Restaurantens specialitet er retter serveret i en tapas stil, som er beregnet til at dele, så de anbefaler at man køber 3-4 retter per person. Man kan for eksempel vælge mellem forskellige brusehetta, humus og salater med og uden kød. Man kan også vælge mellem mere traditionelle kødretter serveret som en hovedret.

Unik mode

Den unge kunstner Yulia Efros har en modebutik på 1. sal, hvor hun udstille sin unikke tøjstil. Hun kan godt lide at lege med farverne og personlige tryk. Med fokus på kvalitet og passion producerer Yulia kun få stykker tøj, så her er mulighed for at finde noget helt unikt at tage med hjem.

Casa Daca har også et mindre møderum, som kan lejes.

Hvis man er interesseret i at bo på Casa Daca, så send en mail til [email protected] og skriv, at I har set det på insideflyer.dk, så giver de en speciel rabat. Læs mere om hotellet her.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Overblik

STIL / UDSMYKNING

SERVICE

MORGENMAD

VÆRELSET

FACILITETER

Generel Vurdering

Konklusion

Casa Daca er et godt valg både for forretningsrejsende og fritidsrejsende, hvis man skal til Chisinau. Man føler sig hjemme i det lille hotel, hvor personalet sørger for en god stemning. Værelserne er gode og en god morgenmad er med i prisen. Man kan også nyde lokal vin og tapas i restauranten. Det er også værd er bruge lidt tid på at studere udsmykningen eller måske besøge modebutikken.

4.5

Trackbacks & Pingbacks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *