Rejsevideoer fra hele verden

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Turistbureauer og rejsearrangører promoverer forskellige rejsemål med rejsevideoer, der skal give os lyst til at besøge stederne. Du kan samle inspiration til den næste rejse, ved at kikke på nogle af de mange reklamer, der er tilgængelige på internettet.

I stedet for at holde den planlagte ferie og for eksempel ligge på en solrig strand, opdage en pulserende metropol eller vandre i bjergene, så tilbringer vi tiden derhjemme. Derfor er det desto mere vigtigt, at vi også bruger vores tid godt. At vi tager tid til os selv. Tid til at drømme. Tid til planlægning. Vi ønsker jo mange spændende rejser i fremtiden, når verden igen er blevet mere normal, og det bliver muligt at tage til udlandet.

Vi har samlet nogle af de smukkeste rejsevideoer. De tager os for nogle minutter med på en mental rejse til drømmesteder rundt omkring på kloden. Vi har mulighed for at tænke på, at der kommer en tid efter nedlukningen, hvor vi igen kan rejse.

Der er mange videoer på internettet, der alle promoverer specifikke destinationer. Du kan helt sikkert få dit rejsebureau til at lave din drømmerejse (og dermed være dækket ind af rejsegarantifonden). Men du kan naturligvis også selv sammenstykke din rejse. Dette er oplagt, når du har mange bonuspoint på kontoen i dine loyalitetsprogrammer hos flyselskaber og hotelkæder

Lad os drømme lidt

Under mottoet „Moments to Dream” giver rejsebureauet INTOSOL hver uge inspiration med rejsevideoer fra hele verden. Hver uge er der fokus på en bestemt destination. Den første video i serien viser landskaber, byer og seværdigheder fra hele i verden.

Vi skabte denne videoserie for at opmuntre vores kunder og alle andre rejseelskende til at drømme og for at vise dem, hvilke fascinerende steder, de kan besøge i verden, så snart vi kan gøre det igen. Derudover skal videoerne tjene som en lille mental pause fra den aktuelle situation.

Rainer Spekowius, administrerende direktør og grundlægger af INTOSOL Holdings PLC.

Længsel efter havet

Hav, strand og sol – disse tre ord beskriver mange menneskers længsel. Så snart COVID-19-krisen er forbi, er det nøjagtigt, hvad der venter i St. Pete / Clearwater i Florida. Du kan lige nu få de prisbelønnede strande i regionen ind i din egen stue. Organisationen St. Pete / Clearwater har lavet en video, der fører dig til den smukke hvide sandstrand i Fort de Soto. Med denne video vil forventningens glæde garanteret blive større hos vandsportsentusiaster, der har svært ved at vente på at komme i vandet eller på havet.

En tur i ørkenen

Denne video fra ørkenbyen Scottsdale i Arizona viser områdets mange forskellige facetter. Når du har set videoen, får du sikkert lyst til at rejse til området og opleve dets mange forskellige muligheder. Ud over en tur i ørkenen, kan du nyde byens pulserende natteliv eller få en afslappede lejrbålsaften under den funklende stjernehimmel.

https://youtu.be/q6AYdQ2mM7A

Opdag Sydafrikas skønhed

Hotelkæden SOUL Private Collection har forskellige boutiquehoteller i Sydafrika. Hotellerne er meget specielle og tilbyder unikke oplevelser. I Cape Town kan du for eksempel bo i byens højeste penthouse, hvor du har en uforglemmelig udsigt over byen, Blouberg Bay og Table Mountans. På den 300 km lange Garden Route kan du overnatte på SOUL Rainbow’s End. Det er en villa, der ligger på en klippe ved kysten med en fantastisk udsigt over havet. Hotelkædens flagskib er Oceans Wilderness, der ligger på sandstranden. Når du sidder i stuen, ser det ud som om, at det Indiske Ocean går helt op til selve huset. Denne video fra SOUL Collection viser både de forskellige boutiquehoteller og Sydafrikas betagende skønhed.

Naturparadiset lige udenfor New York

Selvom Long Island i øjeblikket er mere berørt af Corona virussen end mange andre regioner, så vil turistorganisationen Discover Long Island minde områdets beboere og besøgende om områdets mangfoldighed. Long Island overrasker med en varieret natur. Også Hamptons, der er det landlige område på Long Islands Østside, er kendt over hele verden. Denne video giver et meget flot indtryk af det maleriske landskab samt Long Islands kultur og kulinariske mangfoldighed.

Oplev Arizonas eventyr

Arizona er det vilde vesten med cowboys og de betagende landskaber. I en video om destinationen viser staten med Grand Canyon sin mangfoldighed. Videoen lader tilskueren drømme om vilde rafting-ture på Colorado-floden midt i den berømte Grand Canyon. Eller hvad med en eventyrlig tur gennem ørkenen i bedste cowboy stil. Videoen leder tankerne hen på maleriske solnedgange i Arizonas storslåede natur og krystalklare nætter med en muligheden for at nyde den legendariske og uforlignelige stjernehimmel.

https://youtu.be/5T28TcLtIxs

Artiklen er oversat og lettere bearbejdet. Den er oprindelig bragt på vores tyske søsterside www.insideflyer.de.

Forsidefoto: © visitstpeteclearwater.com



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *