Ugen der gik…

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Vi er klar med endnu en opsamling fra ugen der gik. Vi har en række nyheder, der ikke lige nåede at få deres egen artikelplads på forsiden.

Læs med herunder og få de sidste opdateringer fra ugen der gik.

Første Airbus A350-1000 til Japan Airlines

Første Airbus A350-1000 til Japan Airlines. Foto: Airbus / PR

Vi starter med Airbus, som har leveret den første Airbus A350-1000 til Japan Airlines. Det er den første af i alt 13 fly af denne type. Derudover har de også bestilt i alt 18 styk af typen A350-900.

Japan Airlines indretter dem med 4 klasser. Første klasse med 6 suites (med mulighed for dobbeltseng), 54 sæder i Business Class (også som suite) og 155 sæder i økonomiklassen.

Strawberry overfører hotel nummer 100 til Mews Hospitality Cloud

Foto: Strawberry Group / PR

Halvdelen af Strawberrys hoteller benytter nu den cloud-baserede hospitality-tjeneste Mews. De resterende 100+ hoteller forventes at blive flyttet over inden for de næste seks måneder. Strawberry har valgt at migrere til Mews’ hospitality løsning på grund af platformens fleksibilitet, skalerbarhed og sikkerhed. 

Det markedsledende cloud-baserede hotelsystem Mews, der for nylig er kåret til verdens bedste PMS-udbyder, har nået en vigtig milepæl i implementeringen af Property Management System (PMS) på alle Strawberry-hoteller.

Strawberry er en af Nordens største hotelkæder med over 225 hoteller og 18.000 ansatte. Mews Hospitality Cloud er nu implementeret i mere end 100 af kædens hoteller. Udrulningen omfatter alle brands og hoteltyper, herunder Comfort Hotels, Quality Hotel, Clarion Hotel, Clarion Collection Hotel samt enkeltstående hoteller.

Innovation har altid været en del af vores DNA, og for os er moderne hotelteknologi nøglen til at være førende inden for gæsteoplevelser, effektivitet og indtægtsmuligheder. Mews er den perfekte løsning at bygge en teknologistak omkring, og det er fantastisk at se, hvordan den allerede har hjulpet med at transformere vores drift det sidste år.

Erik Bogsnes, Executive Vice President hos Strawberry.

Avolon bestiller 100 ekstra fly ved Airbus

Mere fra Airbus. Det store flyleasing firma Avolon bestiller 100 ekstra fly af typen Airbus A321neo. Det bringer deres totale ordre op på i alt 190 fly af denne type.

Avolon har nu i alt 632 fly i ordre ved Airbus bestående af typerne A320, A330 og A350.

Airbus med flere flyvninger med SAF

Airbus har nu flere flyvninger, der bruger SAF når de flyver ud fra Dubai International Airport. Dermed skruer en af de største flyselskaber op for brugen af SAF.

Brændstoffet til den første flyvning kom fra Shell Aviation og blev brugt på EK412, som skulle til Sydney tilbage oktober måned. Shell Aviation har sendt 315.000 gallons af blandet flybrændstof (Jet A1 og SAF) til Emirates hub i Dubai. Det er en blanding med 40% SAF og 60% konventienel brændstof.

Norwegian øger på både belægning og regularitet i november

Norwegian Air Shuttle B737-8JP (LN-DYX) taxiing towards RWY 27 for take off from Billund Airport (BLL) (Photo BongoPlanes)

Norwegian havde 1,3 millioner passagerer og en belægningsprocent på 82,3 procent i november og oplever fortsat stor efterspørgsel på flyvninger. Regulariteten var rekordhøj, og 99,9 procent af alle planlagte flyvninger blev gennemført.

Norwegian havde 1.348.111 passagerer i november, to procent færre end i samme måned sidste år. Dette skal ses i lyset af en betydelig reduktion i kapaciteten i lavsæsonen. Kapaciteten (ASK) var på 2,004 millioner sædekilometer, mens den faktiske passagertrafik (RPK) var på 1,650 millioner sædekilometer. I november havde Norwegian i gennemsnit 66 fly i drift, og 99,9 procent af de planlagte flyvninger blev gennemført. Punktligheden, målt på andelen af afgange, som kommer afsted inden for 15 minutter efter planlagt tid, var fortsat høj i november med 86,8 procent.

Dette var alt for denne uge. Tak fordi du læste med.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *