Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Lufthansa har satset stort på deres nye Allegris business class – et premiumprodukt designet til at løfte kundeoplevelsen markant. Men virkeligheden har vist sig mere kompleks og ikke alle sæder er godkendt til brug. I en periode måtte størstedelen af kabinen også stå tom.
Hvad er problemet? Kort fortalt er kernen er ikke design, komfort eller kvalitet. Problemet ligger i certificering og sikkerhedsgodkendelse og det har stået på i flere år og er fortsat ikke helt løst.
For at et flysæde må tages i brug, skal det opfylde ekstremt strenge krav fra luftfartsmyndighederne (FAA/EASA), herunder:
- Hvordan sædet klarer et crash (16G-test)
- Risiko for hovedskader ved impact (HIC)
- Mulighed for hurtig evakuering
I Allegris-kabinen på især Boeing 787 har kombinationen af flere sædetyper,, producenter, nye layouts og fysisk placering i kabinen gjort det vanskeligt at få alle sæder godkendt.
Hvorfor er nogle sæder stadig blokeret?
Kort sagt er nogle sæder på især i anden række placeret i en “gråzone”, hvor de ikke opfylder alle krav samtidig.
Det skyldes tre forhold:
- Sikkerhedsafstande og hårde overflader
I et crash-scenarie kan passagerer risikere at ramme strukturer uden for sædet (fx vægge eller skabe). - Hovedskade-risiko (HIC)
Test viser, at belastningen på hovedet i visse positioner potentielt overstiger grænseværdierne. - Evakuering
De nye “suite” designs med vægge og døre kan påvirke, hvor hurtigt passagerer kan komme ud i en nødsituation. Det har andre løst, så Lufthansa lykkes nok også med det, men kombinationen af ting kan gøre det vanskeligt.
Resultatet er at Lufthansa har valgt en pragmatisk løsning ved at sæderne bliver simpelthen ikke bliver solgt, indtil de er fuldt godkendt.
Hvad betyder det for dig som rejsende?
Fra et InsideFlyer perspektiv er der både fordele og ulemper:
Fordele
- Mindre fyldt kabine og mere plads og mere ro foran og bagved den tomme række
Ulemper
- Færre tilgængelige business class sæder
- Risiko for inkonsistent produkt (afhængig af flytype og rute)
Strategisk perspektiv
Lufthansas situation er et godt eksempel på en bredere trend i branchen
Jo mere avanceret og differentieret et premiumprodukt er, desto større er risikoen for forsinkelser i certificering.
Med andre ord er Innovation i kabinen er ikke længere kun et designspørgsmål – det er i høj grad et regulatorisk projekt.
Faktaboks: Derfor er sæder ikke godkendt
Certificeringskrav (forenklet):
- 16G crash-test (ekstrem belastning ved ulykke)
- HIC (Head Injury Criterion) under fastsatte grænser
- Evakuering af hele flyet på maks. 90 sekunder
Specifikke udfordringer i Allegris:
- Flere forskellige sædetyper i samme kabine
- Kompleks geometri i Boeing 787 sammenlignet med eksempelvis en Airbus A350
- Tæt placering på galleys og andre faste strukturer
- Suite designet med døre og høje vægge
Konsekvens:
- Op til 85% af business class-sæderne var midlertidigt blokeret
- Nu er størstedelen frigivet
- 3 sæder er stadig ikke godkendt (primært i række 2)
Bottom line
Lufthansa har ikke et produktproblem – de har et certificeringsproblem.
Og det er en vigtig pointe:
Selv de mest attraktive premiumkabiner kan ikke flyve – eller sælges – før de er 100% compliant med regulatoriske krav.
Foto: Steffen / InsideFlyer






Skriv et svar