Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
De mange rejserestriktioner får os til at være turister i vores eget land. VisitDenmark starter en ny kampagne, hvor organisationen vil opfordre os til at lægge danske oplevelses- og turismeprodukter under juletræet.
“Meget mere end bare en julegave” er overskriften på VisitDenmarks julekampagne. Den skydes nu i gang. Der er mange muligheder, når det kommer til oplevelsesgaver i Danmark. Det skal VisitDenmarks nye julekampagne gøre danskerne opmærksomme på: Et museumsbesøg med en ven? Et hotelophold med kæresten? Et kursus i surfing med hele familien?
Konceptet er skabt i forlængelse af sommeren og efterårets ’Meget mere end bare Danmark’-indsatser. Den havde til formål at få danskerne til at holde ferie i Danmark. Det skal ’Meget mere end bare en julegave’ også. Men i julens ånd handler det om at give de gode oplevelser videre.
Der er utrolig mange muligheder, når det kommer til oplevelser i Danmark og med julekampagnen vil vi gerne have, at danskerne bliver ved med at bruge turismeproduktet og meget gerne i en anden del af landet end der hvor man bor.
Jacob Lisbygd, projektleder i VisitDenmark.
Eksempler på julegaver
VisitDenmark har delt julegaverne op i disse grupper:
- Gastronomiske oplevelser
- Overnatninger
- Kulturelle oplevelser
- Oplevelser i naturen
- De gastronomiske oplevelser er eksempelvis
Højt juleforbrug i vente
Kampagnen igangsættes i ugen op til Black Friday, hvor mange danskere går på jagt efter gode tilbud og julegaver. Hos Danske Bank følger man danskernes forbrugsadfærd via betalingskort og MobilePay.
Overordnet set forventer vi, at detailhandlen kommer til at klare sig godt, og især klassiske julegaver som elektronik og ting til hjemmet har udsigt til salgsrekorder. Generelt forventer vi, at folk vil give større julegaver i år, men at de samtidig vil bruge færre penge på alt det rundt om julen, da arrangementer er aflyst og ingen af os skal ud at rejse.
Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom hos Danske Bank.
Der tegner sig dog et andet billede for forbrug i oplevelses- og turismeindustrien. Den går ikke de samme positive udsigter for julehandlen i møde. Oplevelser som eksempelvis koncerter og teater ligger 70% under normalen. Der var et lille opsving i oktober på grund af udbetaling af feriepenge, men det ser ikke godt ud lige nu.
Et julegave-alternativ
Mandag den 23. november kunne vi se de første outdoor annoncer. Plakaterne viser forskellige typer af oplevelser, der har fået en julesløjfe. Annoncerne efterfølges af en TV-kampagne, en digital indsats og en række influenceraktiviteter.
”Med kombinationen af timing, koncept og valg af kanaler håber vi på at dreje danskernes opmærksomhed fra de mere klassiske julegaveindkøb i detailhandlen over mod oplevelserne. Vi opfordrer til, at man giver hinanden oplevelsesgaver og samtidig hjælper et erhverv, som er meget udfordret.
Jacob Lisbygd, projektleder i VisitDenmark.
Skriv et svar