Air France indfører større bagagehylder på A320

Air France Airbus A318 CPH

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Air France indgår et samarbejde med Safran for at indføre større bagagehylder på deres kort- og langdistancefly. Der vil være op til 60% mere plads til håndbagage om bord.

Du kender det godt. Du kommer sidst om bord, du finder dit sæde, men der er ikke længere plads i bagagehylden til din håndbagage. Der er ikke andet at gøre end at bruge den allerede meget begrænsede benplads til din rygsæk. Air France vil nu gøre noget ved det problem og indfører større bagagehylder i deres Airbus A320 og A321.

Air France A320 og A321

Air France samarbejder med Safran, der vil installere deres nyeste ECOS-bagagesystem. Systemet består af nye bagagehylder og et nyt loft i flyene, men kræver ikke yderlige ombygning af kabinen. Det betyder, at konvertering allerede kan starte i 2020. Der vil være 40 A320-fly og 11 A321-fly som bliver udstyret med i alt 1.342 nye bagagerum. Det hele skal være klar senest september 2022. Flyene flyver på ruter indenrigs i Frankrig og på europæiske destinationer. Det vil sige, både korte og mellemdistance ruter.

Mere plads

ECOS bagagerum er lavere, hvilket skaber mere plads uden at være i vejen på gangen. Da bunden er lavere, er det også lettere at åbne dem og se ind i dem. I stedet for fem kufferter kan der være op til otte kufferter i et bagagerum. Et robust, men let materiale sikrer også, at vægten reduceres og dermed kan spare CO2. Det forventes også, at boarding bliver hurtigere, fordi bagage ikke så tit skal placeres i lastrummet. Et Airbus A320 går fra en kapacitet på 104 til 166 kufferter, mens et A321 går fra 113 til 192 kufferter.

”Air France vil være det første flyselskab, der tilbyder disse innovative bagagerum. De gør det muligt for os at imødekomme de høje forventninger hos vores kunder, der ønsker at rejse med kun håndbagage, for at spare tid under deres rejse. Boarding vil være mere smidig og hurtigere, både for passagerer og for vores besætninger. Dette repræsenterer en betydelig forbedring af komfort og driftseffektivitet”

Catherine Villar, SVPs kundeoplevelse Air France.

Denne artikel er baseret på en artikel oprindeligt skrevet af Marco fra vores søsterside Insideflyer.nl og Air France.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *