Air France introducerer business class på indenrigs ruter

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Air France tilbyder fra næste måned også Business Class på indenrigsflyvninger. Indtil nu har det kun været muligt på internationale ruter.

Dette nye initiativ på indenrigs ruterne blev allerede annonceret for et par måneder siden, men nu er der sat en dato på. Fra den 4. februar 2020 kan du flyve i business class indenfor Frankrigs grænser. Med denne tilføjelse af en decideret business class service på indenrigsruterne, bliver det muligt at flyve business class på næsten alle flyvninger, som Air France udfører. Dette gør en indenrigsflyvning med forbindelse til en international flyvning i business class lidt mere behagelig. Bortset fra ekstra fordele som prioriteret boarding, loungeadgang og ekstra service om bord, er selve sædet desværre ikke meget anderledes end i economy class.

Fra 4. februar tilbyder Air France også business class på indenrigsflyvninger (billede: Air France)

3 typer billetter

Business class på indenrigsflyvninger kan allerede reserveres til rejser den fra 4. februar. Dette gør Air France til det eneste franske flyselskab, der tilbyder business class på flyvninger inden for Frankrig. Virksomheden tilbyder tre typer billetter indenfor business class, nemlig Business Leisure, Business Flex og Business Abonné. Sidstnævnte gør det også muligt at tage en flyvning tidligere eller senere samme dag, hvilket giver rejsende en større fleksibilitet.

Ligesom på internationale flyvninger, har du også adgang til loungen som business class passager på flyvninger i Frankrig. I Paris-Charles de Gaulle ligger loungerne i terminalerne F og G. Det franske flyselskab har også sine egne lounger i Paris-Orly, Bordeaux og Lyon. Rejsende kan også bruge partnerlounger i Paris-Orly (terminal 1A), Marseille, Nice, Toulouse, Montpellier og Mulhouse/Basel. Air France serverer også en let måltid til passagerer på indenrigsflyvninger.

Denne artikel er baseret på en artikel oprindeligt skrevet af Goffe de Boer fra vores søsterside Insideflyer.nl.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *