Air France og KLM giver 15% ekstra oveni vouchers

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Air France og KLM giver nu 15% ekstra, når du anmoder om en voucher for en annulleret billet.

I går kom KLM allerede med en ny politik, hvor du kan vælge mellem en voucher eller tilbagebetaling. Tidligere har den hollandsk-franske flykombination holdt fast i, at rejsende kun kunne vælge mellem at ombooke til en ny rejse eller en få udstedt et tilgodebevis. Denne nye politik gælder kun for passagerer, hvis rejsen annulleres fra og med den 15. maj 2020.

Voucher med 15% ekstra

Nyudstedte vouchers og vouchers, der er udstedt tidligere, får tildelt yderligere 15% i værdi. Du kan bruge de ekstra penge til en ny reservation. Vouchers udbetales efter 12 måneder, hvis de ikke er anvendt til at bestille en ny rejse. Den ekstra værdi udbetales ikke i den forbindelse og kan kun bruges til nye rejser. Den ekstra værdi gælder kun for bookinger, hvis flyvningen aflyses af Air France eller KLM og ikke hvis du selv friviligt ændrer din planlagte rejse.

Ved at øge værdien til tilgodebeviserne håber flyselskabet at gøre det mere attraktivt at anmode om en voucher fremfor at søge om kontant udbetaling. Ansøgninger vil tage nogen tid at behandle, da mange passagerer i øjeblikket oplever aflyste fly. Denne ekstra kredit følger også anbefalingen fra Europa-Kommissionen om at overbevise passageren om at vælge en voucher.

Du kan bruge vouchers til rejser med KLM, Air France, Delta Air Lines, Virgin Atlantic, eller Kenya Airways. Det skal bestilles hos KLM eller Air France. Du kan også bruge denne kredit til ekstra services, såsom et Economy Comfort-sæde eller et nødudgangssæde. Selskaberne arbejder i øjeblikket på højtryk på at tilpasse systemerne til de nye regler. De fulde betingelser og andre opdateringer vil blive opdateret når detaljerne er udarbejdet og vil kunne findes her.

Denne artikel er baseret på en artikel oprindeligt skrevet af Kilian fra vores søsterside Insideflyer.nl.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *