Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Flyselskabet Air India har besluttet sig for endelig at åbne den meget omdiskuterede rute, som vil gå fra København til Delhi.
Bedst som vi troede at Air India havde droppet planerne om at flyve til Danmark, da de annoncerede deres nye rute til Stockholm for få uger siden, har Københavns Lufthavn i dag sendt en pressemeddelelse ud om at ruten fra København til Delhi bliver en realitet!
Ruten vil få 3 ugentlige afgange, med det top moderne Boeing 787 Dreamliner fly. Ruten vil starte d. 16. September, og vil have afgang klokken 20.40 fra København på tirsdage, torsdage og lørdage.
Den nye rute, bliver selskabets første direkte forbindelse imellem Danmark og Indien – Tidligere skulle man mellemlande et sted i Europa for at komme til Indien med Air India.
Air India er medlem af Star Alliance, hvilket betyder at man kan optjene point til bla. SAS Eurobonus ved at flyve med dem. Dette betyder også at rejsende fra andre lande, vil bruge blandt andet SAS til at flyve via København til Delhi.
Administrerende direktør i Københavns Lufthavn, Thomas Woldbye udtaler:
Som Nordeuropas Star Alliance-hub vil vores partnerskab med Air India virkelig kunne styrke knudepunktet i København – til gavn for både Air India, SAS og Danmark. Og så får danskerne og danske virksomheder en lang række nye rejsemuligheder i Indien og Asien via Air Indias hub i Delhi.
Dagens offentliggørelse af den nye rute fandt sted på Danmarks ambassade i Delhi, hvor ambassadør Peter Taksøe-Jensen var vært. Ambassaden har spillet en stor rolle i arbejdet for at få ruten til Danmark.
Peter Taksøe-Jensen siger:
Indien er et helt afgørende land i Asien – politisk og økonomisk. Så der er mange gode kræfter i Danmark og her i Indien, der i tæt partnerskab har samarbejdet om at få genåbnet en direkte forbindelse mellem vores to lande til gavn for både vækst, samhandel og turisme. Det er samtidig et vigtigt skridt i det bilaterale strategiske samarbejde mellem Danmark og Indien.
Vi glæder os til at byde Air India velkommen til Danmark
Læs vores anmeldelse af Air India her!
Fakta om ruten:
- Air India vil flyve fra København til Delhi tirsdag, torsdag og lørdag klokken 20:40.
- Air India er som SAS medlem af Star Alliance. Det betyder, at SAS i samarbejde med Air India kan flyve passagerer via København til Indien.
- Den danske samhandel med Indien har i dag en værdi af knap 10 mia. kr. Der er potentiale for meget mere, vurderer Udenrigsministeriet.
- Indien er verdens næstmest folkerige land med knap 1,3 mia. indbyggere.
- Delhi i det nordøstlige Indien er landets hovedstad og næststørste by efter Mumbai. Ved folketællingen i 2011 blev der registreret 16,7 mio. indbyggere i Delhi.
- Danske turister besøger bl.a. Delhi med de mange monumenter, Agra med det berømte Taj Mahal-mindesmærke og de smukke strande i Goa og Kerala.
Lisbeth Hansen siger
sanderhusvej
8
Min datter Helene Larsen rejste med Air-India torsdag den 2.november fra Københavns Lufthavn. kl. 19.50.
I dag den 4.november er hendes bagage ikke kommet til Goa endnu.
Hun skulle mellemlande i Dehli og videre til Goa. Først bliver der sagt at bagagen er i Dehli og
senere bliver der sagt at bagagen er i København. Hvordan finder vi ud af det så hun kan få sin bagage.
Venlig hilsen
Lisbeth Hansen
Hej,
Din datter skulle gerne i lufthavnen have oprettet en såkaldt PIR. Det er en rapport på den manglende bagage.
Det er flyselskabet som skal sørge format finde og bringe bagagen helt frem til din datter. De kan tracke bagagen og arrangere transporten. Det kan man ikke gøre selv.
Lige i disse situationer er det lidt træls, men det er der ens rejseforsikring trænerboksen kraft og tillader indkøb af ting som erstatning. Kig grundigt i policen, da der kan være lidt forskel på hvor stort beløb der kan købes for og om det er per dag eller per kuffert.
Håber at det løser sig.
Hilsen
Henrik Olsen