AirBaltic vil udelukkende flyve med Airbus A220

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

På grund af corona-krisen fremrykker airBaltic udfasning af ældre flytyper og satser fremadrettet udelukkende på Airbus A220.

Som med mange andre flyselskaber er flyene hos airBaltic i øjeblikket sat på jorden. Det får mange selskaber til at overveje deres flådestrategi og i visse tilfælde, fremrykke udfasning af ældre flytyper. F.eks. stoppede KLM et år tidligere med Boeing 747, ligesom Lufthansa fremrykker salget af halvdelen af deres Airbus A380 og udfaser mange Airbus A340 og Boeing 747.

Kun Airbus A220

Det lå allerede i kortenen, at Boeing 737 ville blive udfaset hos airBaltic. Selskabet ejer i øjeblikket 22 Airbus A220-300s, fire Boeing 737-300s og tolv Dash 8 Q400 NextGen turboprop fra producenten Bombardier. Så snart det er muligt at flyve igen, vil selskabet starte op med fem A220-fly. Et fly kunne derefter tilføjes ugentligt. Boeing 737’erne og Bombardier Q400’erne vender derfor ikke tilbage til airBaltic. Præsident og CEO Martin Gauss meddeler dette i en meddelelse på selskabets hjemmeside. På grund af koronakrisen udfases disse fly dermed tidligere end planlagt.

Martin Gauss President/CEO airBaltic (foto: airBaltic)

Så snart begrænsningerne er ophævet, agter vi at starte vores operationer med kun fem Airbus A220-300-fly. Vi planlægger derefter gradvist at tilføje et fly om ugen, når efterspørgslen vender tilbage. Vi har allerede truffet en beslutning tidligere om at stoppe flyvningen af vores Boeing- og Bombardier Q400-flyflåde. Med den nye virkelighed vil vi fremrykke denne beslutning om at forenkle vores operationer og genstarte ved at tilbyde et produkt med kun Airbus A220-300. airBaltic har stadig op til 80 A220-300 fly i ordre, og vi vil forsøge at forhandle om en optimal leveringsplan for at understøtte vores fremtidige vækst.

Martin Gauss President/CEO airBaltic

airBaltic har store planer med Destination 2025-projektet, hvor 50 A220-fly er bestilt, og en option er tilføjet på yderligere 30 fly. Man er derfor meget tilfredse med flyets præstation.

Også Air France har bestilt 60 Airbus A220-300-fly til at erstatte de aldrende A318 og A319s. Hos Airbus bliver det undersøgt, om en større, forlænget version kan blive lavet, som så vil blive kaldt Airbus A220-500.

Denne artikel er baseret på en artikel oprindeligt skrevet af Theo Sikking fra vores søsterside Insideflyer.nl.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *