Airbus starter produktion af A220 i USA

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Airbus udvider produktionen af fly i Mobile i Alabama med en samlelinje til Airbus A220, som supplerer den igangværende produktionsline til A320-familen.

Udvidelsen af vores kommercielle flyproduktion i  Mobile med nummer to produktionslinje – som har skabt 400 arbejdspladser – fastslår Airbus’ position, som en global flyproducent. Det bekræfter ligeledes, at Airbus er en vigtig del af USA’s produktionslandskab. Med Mobile og vores produktionsnetværk i Asien, Canada og Europa, har vi strategisk kreeret en verdensomspændende industriel base for bedre at kunne betjene vores kunder.

Airbus Americas Chairman & CEO C. Jeffrey Knittel.

Airbus annoncerede planerne for udvidelsen med fremstilling af A220 i Mobile i oktober 2017. Opførelsen af hangaren, hvor de nye A220 skal samles startede i begyndelsen af dette år. Airbus producerer de første A220 i nogle nuværende hangarer til bygning af A320 familien. Den førsteA220 lavet i USA – en A220-300 til Delta Air Lines – er planlagt leveret i tredje kvartal i 2020. I midten af den næste dekade vil den nye facilitet producere mellem 40 og 50 A220 om året.

A220 er det eneste fly specielt bygget til markedet for fly med 100-150 sæder og leverer en enestående brændstofseffektivitet sammen med wide-body komfort i et single-aisle fly. A220 kombinerer state-of-the-art aerodynamik, avancerede materialer og Pratt & Whitney’s nyeste PW1500G turbofan motorer, som bruger 20 procent mindre brændstof per sæde sammenlignet med den tidligere generation af flyet. I slutningen af juni havde Airbus bestillinger på 551 A220. Markedet for fly med 100-150 sæder forventes at være på 7000 fly de næste 20 år.

Airbus A220 er oprindelig udviklet af Bombardier i Canada, som Bombardier C-series – CS100, CS300 og CS500. Da Airbus i 2017 købte en ejerandel på 51% i Bombardier C-series, valgte man at omdøbe flyfamilien til Airbus A220. Læs mere her.

Foruden samlefabrikker i Europa, Canada og Alabama, har Airbus siden 2008 haft en samlelinje i Tianjin, Kina. Se hvor Airbus bliver designet og samlet.

Foto: Airbus ©



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *