Her bliver Airbus designet og bygget

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Fra design, produktion og hele vejen til test og certificering, er ethvert Airbus fly resultatet at en omfattende ekspertise, kompleks logistik, internationalt samarbejde mellem tusinder af ansatte leverandører og partnere; både i og udenfor Europa.

Airbus’ princip om globalt samarbejde er baseret på et globalt netværk med regionale design- og ingeniørcentre, som bidrager til firmaets række af moderne fly. Hoveddesigncenteret hos Airbus’ hovedkvarter i Toulouse arbejder sammen med yderligere fem design- og ingeniørcentre i Spanien, Storbritannien, Rusland og to steder i Tyskland.

Også udenfor Europa har Airbus centre. Det første nordamerikanske design- og ingeniørcenter åbnede i 2002 i Wichita, Kansas. Centeret blev udvidet i 2010 med nok et ingeniørcenter, som huser et team af ingeniører, som kan yde support i tilfælde af kritiske reparationer for kunder i hele verden. Langs USA’s golfkyst finder man Airbus Americas Engineering Facility i Mobile, Alabama, hvor de ansatte er ansvarlige for forskellige komponenter I A330, A350 XWB og A380 flyene.

Produktion

Airbus primære produktionsfaciliteter for kommercielle fly ligger i Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Spanien.

I Hamborg samler man A320 familien, hvor man også laver dele af kroppen til A330 og A350 XWB familierne.  I Tyskland laver man også dele i både Bremen, Stade og Buxtehude.

I Toulouse i Frankrig er man ansvarlige for design, test af strukturen, flytest med mere. Området omkring Toulouse-Blagnac lufthavnen er stedet hvor flyene i A320, A330, A350 XWB og A380 familierne færdiggøres og leveres.

I Broughton i Wales samler man vingerne til alle flyene – mere end 1000 om året. I Filton har man nogle grupper, som fokuserer på design af vingerne, landingsstellet og brændstoftankene.

I Spanien har man også en række aktiviteter. I Getafe udvikler man en række komponenter, både med brug af traditionelle og komposit materialer. I Illescas fremstiller man en række dele i komposit materialer. I Puerto Real, i det sydlige Spanien fremstiller man også enkelte dele.

Transport af flysektioner

Til transport af de mange dele fabrikeret rundt omkring i Europa har man en flåde bestående af fem A300-600ST Super Transporter fly, som kan transportere sektioner af kroppen og færdige vinger.

A300-600ST er et modificeret A300-600 fly, som kan transportere 37 tons over en afstand på 900 nautiske mil (1.667 km). Man er også ved at udvikle en ny generation af transportfly baseret på en A330-200, der ligesom A300-600 har fået udvidet den forreste del af skroget.

På grund af størrelsen bliver dele af skroget og vingerne på det store A380 fly transporteret til Toulouse over land eller med skib på floder

Samling

For at følge med den stigende efterspørgsel, har Airbus oprettet to samlelinjer udenfor Europa for at supplere de to samlelinjer i Toulouse og Hamborg.  Den første samlelinje åbnede i Tianjin i Kina i 2008 og er blevet efterfulgt af en linje i Mobile, Alabama, USA.

I dag bygger man i Toulouse fly i alle fire familier: A320, A330, A350 XWB og A380. Hamborg har ansvaret for A318, A319, A320 og A321. I Tianjin samler man A319 og A320. I Alabama samler man A319, A320 og A321.

Test og certificering

Før et fly skal sættes i serieproduktion, skal det igennem et omfattende test og certificeringsprogram, som blandt andet omfatter maksimal bøjning af vingerne, tryktest af skroget og træthedstest, både ved ekstreme varme og kolde vejrforhold, takeoff med for lav hastighed, rejected takeoffs og landinger.

For at illustrere blot en produktionslinje, så involverede test og certificering af A320neo seks versioner, tre varianter af skroget og to forskellige motorer: CFM International’s LEAP-1A og Pratt & Whitney PurePower PW1100G-JM.

Foto og kilde: Airbus



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Trackbacks & Pingbacks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *