Almeisan Lounge – Cairo Airport

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Almeisan Loungen i Cairo giver mulighed for at slappe af og tage et let måltid, før man skal videre med fly. Loungen drives af Egypt Air, der er med i Star Alliance. Du har adgang med et SAS guldkort eller en business billet på en afgang med et Star Alliance selskab.

Jeg var ikke klar over, at Egypt Air har så mange lounger i Cairo. I den første lounge, jeg kom forbi, fik jeg at vide, at jeg skulle fortsætte mod gaten – for der lå deres ikke ryger lounge. OK, det var da noget af en service. Den næste lounge, jeg kom forbi var lukket. Men rigtigt nok: Lige overfor min gate lå Almeisan Loungen.

Jeg blev budt velkommen i receptionen af to unge damer, som smilende fortalte, at de ikke var tvillinger – blot søster. Så steg humøret et par grader

Indretning

Loungen er ikke så stor. Blot plads til omkring 60 personer. Men den er delt op i flere afsnit med vægge som gør, at den føles mindre. Den typiske opstilling ses i billedet nedenfor. Der er el-stik i bordene, så det er relativt let at få opladet smartfonen eller den bærbare.

Der er også et lille arbejdsområde med 3 siddepladser. Man sidder ret tæt. Der er computere til rådighed, som jeg dog ikke fik prøvet.

Mad og drikkevarer

Der er en lille buffet med sandwich, salater, supper og lidt varm mad-

Udvalget er 2 sammenkogte retter (den ene med oksekød, den anden bestod af bønner og grøntsager). Derudover er der grillede grøntsager. Og naturligvis ris.

Drikkevarer

Loungen er ikke alene røgfri. Den er også alkoholfri. Så udvalget af drikkevarer er begrænset til vand, juice, kaffe og te. Det er nok til mig. Jeg skal ikke have alkohol, når jeg også skal arbejde.

xxx

 



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *