Anmeldelse: Elite Club Lounge – Warszawa

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Elite Club Lounge er den allerbedste lounge i Warszawa (efter min smag). Gode sidde- og arbejdspladser. Hele dagen tilbydes varme retter og et pænt udvalg af pålæg, frugt, kager og desserter. Og et rimeligt udvalg af varme og kolde drikkevarer.

Warszawa er blevet en populær turistby, hvor mange også mellemlander, før rejsen går videre. Dette ses også i de mange daglige afgang mellem Danmark og Warszawa. Alene LOT og SAS har op til 6 daglige afgange på hverdage fra København til Warszawa. Dertil kommer at LOT på hverdage har 2 daglige afgang fra Billund til Warszawa. Vi har tidligere anmeldt Bolero loungen og LOTs lounge Mazurek, som begge ligger i lufthavnens non-Schengen del. Denne gang skal vi indenfor i den bedste lounge i Schengen området: Elite Club Lounge.

Indretning

Loungen har knap 50 sidde- og arbejdspladser fordelt i 2 lokaler, der er forbundet med en gang. Du sidder godt i stolene, men da jeg skulle op fra dem, syntes jeg, de var lidt for lave efter min smag. Der mangler borde til at stille mad og drikkevarer. Men med lidt behændighed kan glas og tallerkener stilles på de små borde mellem lænestolene.

Lænestolene. Elite Club Lounge Warszawa

Loungen har 3 arbejdspladser i gangen mellem de to siddeområder. Det er også lige overfor dørene til toiletterne, så der kan være noget trafik forbi det arbejdende folk. Derfor foretrækker jeg at sidde med min bærbare på knæene i en af lænestolene i et af loungens mere stille hjørner.

Arbejdspladserne. Elite Club Lounge Warszawa

Mad og drikkevarer

Jeg har besøgt loungen en del gange. Der er altid en række varme retter, der skifter over dagen. Den varme morgenmad har ofte bestået af røræg/omelet, pølser, bacon, pandekager og quiche lorraine. Dertil kommer et pænt udvalg af pålæg og ost. Dette udvalg kan let erstatte en god morgenmadsbuffet på hotellet. Så jeg har altid fået en godt måltid, når jeg skulle med en meget tidlig afgang. Også selvom jeg skulle forlade hotellet, før restauranten åbner for morgenmad.

De varme retter – Elite Club Lounge Warszawa

Loungen tilbyder en suppe samt 6 fade med kødretter, grøntsager og kartofler til frokost og om aftenen.

Frokost og aftensmad – Elite Club Lounge Warszawa
Frokost og aftensmad – Elite Club Lounge Warszawa

Dertil kommer et stort udvalg af ost, pålæg og salater i køleskabet

Pålæg, ost og salater – Elite Club Lounge Warszawa

Der er frugt og forskellige snacks til loungens gæster.

Elite Club Lounge Warszawa

Naturligvis har loungen også et pænt udvalg af kager og desserter.

Kager og deserter – Elite Club Lounge Warszawa

Adgang og åbningstider

Elite Club Lounge ligger lidt gemt i LOTs business lounge Polonez. Du skal først halvejs gennem Polonez – og på højre hånd ligger døren ind til Elite Club Lounge.

LOTs Business Lounge Polonez ligger lige efter sikkerhedskontrollen for passagerer med prioritet (d.v.s. en billet på Business Class eller guldkort hos et selskab i Star Alliance). Lige over for gate 24 og 26. Du tager trappen eller elevatoren op til loungen.

Du har adgang til Elite Club Lounge med et guldkort til SAS eller et andet selskab i Star Alliance og en billet samme dag med et selskab i Star Alliance.

Loungen er åben hver dag fra kl. 5.30 til kl. 23.00 (7 dage om ugen)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *