Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Alsie Express har netop bekræftet i en nyhedsmail, at indenrigsruten mellem Sønderborg og København genåbner 6. maj
“Vi glæder os til at kunne byde velkommen omborg på ruten mellem Sønderborg og København. I takt med at Danmark åbner igen, har vi valgt at indsætte flyvninger på udvalgte tidspunkter.”
Sådan indledes mailen til kunder, som igen kan se frem til at flyve med de matsorte propelfly mellem Als og Sjælland.
Tre dage om ugen
Torsdag, Fredag og Søndag kan man fortsat booke billetter til ruten, som har første flyvning den 6. maj. Afgangstiderne er som følger:
Torsdag: Fra Sønderborg: kl. 07.00 og 16.45. Fra København: kl. 8.15 og 18.00.
Fredag: Fra Sønderborg: kl. 16.45. Fra København: kl. 18.00.
Søndag: Fra Sønderborg: kl. 17.45. Fra København kl. 19.00.
Derudover er der to ekstraafgange i maj måned. Den ene er onsdag den 12. maj, hvor der flyves fra Sønderborg klokken 16.45 og retur fra København klokken 18.00. På samme tidspunkter flyves der en sæafgang den 24. maj.
Priserne starter fra 399,,- per vej. Der er dog særlige rabatter for seniorer og unge.
Skriv et svar