Amadeus udgiver rapport om digitaliseringen af lufthavne

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Verdens lufthavne digitaliseres for fulde gardiner i disse år, Amadeus belyser i en ny rapport hvor langt lufthavnene er med ifht. udviklingen.

Efterspørgslen efter globale flyrejser stiger, og med begrænset infrastruktur og høj konkurrence presses lufthavnene og deres samarbejdspartnere hele tiden til at være konkurrencedygtige. Amadeus har derfor undersøgt digitaliseringen af verdens lufthavne og udgiver nu den rapport, som undersøgelsen har resulteret i – Airport digital transformation.

I rapporten præsenteres branchespecialisters perspektiv på den digitale transformation af lufthavne med værdifuld indsigt i, hvordan teknologi kan bruges til at bygge fremtidens digitale lufthavne. Den belyser de forskellige procesområder, hvor anvendelsen af teknologi kan give mest værdi, og hvilke succesfaktorer der er vigtigst for den digitale transformation.

Man får også indblik i forskellige teknologityper, der har stor betydning for udviklingen af lufthavne. Fordelene ved denne teknologi spænder fra alt fra omkostningsbesparelser og effektivitet til forbedret passageroplevelse.

Airport digital transformation viser, at verdens lufthavne er godt på vej på deres digitaliseringsrejse, men at der stadig forestår meget arbejde.

Læs mere i den fulde rapport, som kan downloades her.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *