Amadeus udpeger ny direktør i skandinavien

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Johan Nordqvist overtager den regionale ledelse for Amadeus i Skandinavien udover rollen som Vice President for Airlines i Norden og Baltikum.

Johan Nordqvist, som er bosat i Stockholm, kommer også til at lede Amadeus’ kontor i København og Oslo. Johan har mere end 25 års erfaring i at lede organisationer inden for forskellige brancher i Skandinavien, Storbritannien, USA og Asien. Johan har siden 2004 arbejdet for Amadeus, i forskellige kommercielle lederroller i både Travel Channel og Airlines-divisionerne i Asien og Stillehavsområdet (APAC). Inden flytningen til Sverige var han som Vice President, APAC Partner Markets, ansvarlig for at lede relationerne med Amadeus distributionspartner i APAC.

Johan har haft ledende stillinger inden for rejser, detailhandel og digital handel baseret i Sverige, Danmark, Storbritannien, USA og Thailand, inden han startede i Amadeus.

Johan Nordqvist erstatter Ulla Persson, som efter 11 år i Amadeus i Skandinavien, har besluttet sig at gå på pension i slutningen af juni. Ulla Persson har arbejdet for Amadeus i forskellige kommercielle lederroller, og i de seneste år har hun tillige været landechef for Skandinavien.

Ulla Persson, Amadeus Associate Director, Business Travel in Northern, Eastern, Central, Southern Europe, kommenterer den nye udnævnelse: 

Johan passer perfekt i denne rolle med sin erfaring inden for rejse-, distributions- og digital handel, overalt i verden. Johan har en stærk strategisk og kommerciel ledelsesprofil og jeg føler mig tryg ved at han, på en fantastisk måde, kommer til at støtte både vores kunder og ansatte i Skandinavien.

Ulla Persson, Amadeus Associate Director

Johan Nordqvist skal nu sikre og opretholde relationer med Amadeus’ airlines-partnere i Norden og Baltikum. Som ny Country Manager i Skandinavien vil han tillige arbejde sammen med regionale kommercielle chefer, for at identificere lokale forretningsmuligheder og forstærke relationer med kunder i hele rejsebranchen.

Jeg ser frem til at påtage mig den nye rolle og at drive Amadeus’ fortsatte vækst i regionerne. Min globale erfaring fra APAC regionen, fra både rejsebureau- og flybranchen, vil være en stor hjælp til at støtte alle vores kunder på det skandinaviske marked

Johan Nordqvist

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *