Easyjet i samarbejde med tegneserieillustrator: Tegneserie inspirerede ansigtmasker til børn

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Den irske kunstner Will Sliney, bedst kendt for sit arbejde med Marvel-tegneserier Spider-Man og Star Wars, har skabt en række nye tegneserieinspirerede ansigtsmaske-covers til børn og unge, der skal rejse med Easyjet henover sommeren.

De nye ansigtsmaske-covers vil være gratis tilgængelige for børn, som skal flyve med Easyjet henover sommeren 2020. Dog vil der kun være et begrænset oplag af maskerne tilgængelige på udvalgte ruter i løbet af sommeren.

Ansigtsmaske-covers

De to covers vil have to forskellige temaer. Det ene cover er designet som en løve, mens den anden er designet som en pilot.

Ansigtsmaskerne er dog kun et overtræk/cover og derfor erstatter de ikke behovet for en “rigtig” maske, der skal bæres. Ansigtsmaskecoveret er designet til, at dække over toppen af de yngre rejsendes egen ansigtsmaske.

Efter flyvningen kan maskerne tages med hjem og vaskes til genbrug.

Tusinder af ansigtsmaskeovertræk produceres som en del af en begrænset udgave og vil være tilgængelige på udvalgte ruter over hele Europa.

Billede: Easyjet

At flyve med ansigtsmasker er en ny oplevelse for alle, især små børn, så jeg håber, at disse sjove design, inspireret af tegneseriefigurer, hjælper med at få børn til at bære deres masker ombord.
Jeg har brugt en kombination af et løve og en futuristisk pilot til at skabe et sæt maskeovertræk for at få den indre superhelt frem i de små rejsende.
Som forælder ved jeg selv, hvor vanskelig rejse kan være, så jeg håber, at disse sjove ansigtsmaskeovertræk kan hjælpe med at gøre tingene lettere for forældre.

Will Sliney

Easyjet har på grund af Covid-19 indført en masse hygiejneregler om bord på deres flyvninger. En af de nye regler er, at man skal bære maske om bord på flyet og under hele flyvningen. Alle passagerer samt børn over seks år, skal bære masker.

Kilde / billeder: Easyjet



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *