American Airlines aflyser 90 fly om dagen i april

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Flyselskabet American Airlines forventes at aflyse 90 fly om dagen gennem det meste af april måned, som følge af de amerikanske luftfartsmyndigheders (The Federal Aviation Administration) beslutning i marts om, at give alle Boeing 737 Max fly flyveforbud. Flyveforbuddet skete på baggrund af den tragiske hændelse, hvor et fly af typen Boeing 737 Max 8 fra Ethiopian Airlines styrtede ned og dræbte alle 157 passagerer ombord.

American Airlines siger i en udtalelse til avisen USA Today:

I forsøget på at tilkomme mere vished og samtidigt undgå sidste-øjebliks forstyrrelser, har American Airlines forlænget aflysninger frem til 24. april 2019. Dette vil resultere i en aflysning på ca. 90 fly om dagen, baseret på vores skema i april. Ved en proaktiv aflysning af disse fly, vil vi bedre kunne servicere vores kunder med både mulighed for tilgængelighed og ombookinger. Vores reservationsteam vil kontakte berørte passagerer direkte via telefon eller e-mail. Vi ved, at disse aflysninger og ændringer vil få betydning for nogle af vores kunder og vi arbejder derfor på at minimere antallet af berørte passagerer.

Nyhedsmediet CNN oplyser, at flyselskabet Southwest Airlines vil aflyse fly 5 dage frem, som det ser ud i øjeblikket.

Efterspillet af de to flystyrt med flytypen Boing 737 Max ventes stadig. Føderale undersøgere og anklagere stiller stadig spørgsmål angående den proces, som førte frem til flystyrtet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *