Amerikansk indenrigsfly måtte vende om halvvejs, da det var “for stort”

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

For en uge siden, måtte et amerikansk indenrigsfly vente snuden tilbage til Chicago, da det var “for stort” til destinationslufthavnen.

United flyvning 5277 imellem Chicago O’Hare og Chattanooga, måtte sidste tirsdag vende om halvvejs mod destinationen. Begrundelsen herfor, var at flyet var for stort til Chattanooga lufthavn.

Flyvningen var oprindeligt blevet planlagt til at blive fløjet med en CRJ200 med plads til 50 personer, men man valgte i stedetfor at ændre det til flytypen EMB175 med plads til 72 passagerer. Midtvejs i flyvningen får piloten dog en melding om at han ikke kan lande på destinationen – en meddelelse der efterlod samtlige passagerer undrende.

Chattanooga er nemlig en mellem størrelse lufthavn, og har ingen fysiske begrænsninger for at modtage flyet. Lufthavnen modtager også med jævne mellemrum større fly, og det var derfor passagererne en gåde, hvad den virkelige årsag til returneringen var.

Chattanooga terminalbygning

Det viste sig dog at være mangel på udstyr til at betjene en EMB175 på jorden i Chattanooga, samt manglende træning for rampepersonalet i flytypen, der gjorde at flyet blev nægtet indflyvning. Dette er selvfølgelig en brist i Uniteds planlægning, at man ikke har undersøgt forholdene godt nok.

United formåede dog at holde forsinkelsen på blot 3 timer, da de hurtigt skaffede det oprindelige CRJ200 fly til at flyve ruten. Derudover fik passagererne deres penge tilbage for flybilletten, samt en kompensation på 300$ til fremtidige rejser med United.

 

Billeder fra Wikimedia Commons



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *