Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
I går kom Norwegian med udmeldingen om at de stopper alle langruter fra København i forbindelse med sommerprogrammets start i 2020. Men hvad er konsekvenserne af det for forbrugerne og Københavns Lufthavn.
Da Norwegian i går kom med udmeldingen om at de stopper alle deres langruter ud af København og faktisk også Stockholm, så er det i forbindelse med en lang rejse for dem om at skulle tjene flere penge, sikre et bedre cash flow og kæmpe med at holde væksten nede. Dertil det faktum at de har relativ store problemer med flere af deres fly fra Boeing. De har 18 Boeing 737 MAX stående på jorden grundet det velkendte forbud og så har de en række B787 Dreamliners som ikke er i luften grundet Rolls Royce motorproblemerne. Alt sammen noget der har fået Norwegian til at lave ganske drastiske ændringer i de fleste hjørner af virksomheden.
Københavns Lufthavn kan få det svært ved at når deres mål
Med Nordens andenstørste flyselskab, som trækker sig fra København med alle deres langruter, så giver det et stort fald i antallet af passagere. Norwegian havde sidste sommer/vinter følgende ruter i gang fra København:
- New York med 4 ugentlige afgange
- Los Angeles med 3 ugentlige afgange
- Oakland/San Francisco med 2 ugentlige afgange
- Fort Lauderdale (Florida) med 2 ugentlige afgange
- Orlando (Florida) med 1 ugentlig afgang
- Bangkok med 1 ugentlig afgang
- Krabi med 1 ugentlig afgang (vinter destination)
Hvis vi kigger på hvordan Norwegian B787 er indrettet, så er der 309 i Economy og 35 i Premium Economy. Så i alt 344 pladser.
I alt havde Norwegian 14 ugentlige afgange (maksimalt og ikke over hele året – bruges kun som estimat til beregning) fra København og i følge Norwegians egne tal, så havde de i oktober 2019 en load faktor på 87,1% (på alle ruterne og ikke kun de internationale).
Dette giver i alt (estimeret) 4.195 rejsende om ugen og over 218.000 rejsende på årsbasis. Dette er tallet som Københavns Lufthavn nu mister – dog vil en del af dem sikker flyve alligevel med andre flyselskaber, men ikke alle direkte fra København. Nogle vil også droppe at lave transit i København og vælge andre lufthavne. Det gælder Billund og Aarhus, som kunne vælge Amsterdam eller London i stedet for. Det store spørgsmål er mere at det, at Norwegian ikke vil have langruter fra København og udvikle eksisterende eller starte nye ruter op.
I alt havde Københavns Lufthavn i 2018 3.611.444 passagere, som rejste med langruterne ud af Københavns Lufthavn. Estimeret så havde Norwegian i 2018 omkring 6% af de totale antal rejsende. Så det har en påvirkning, men det er ikke den store påvirkning de 14 ugentlige afgange (spredt over hele året i snit) har. Men for at Københavns Lufthavn skal nå de 40 millioner årlige passagerer, så tæller alt med. Til glæde for Københavns Lufthavn, så er Norwegian forsat tilstede massivt med alle deres europæiske ruter og da der er hyppigere afgange – mange med flere daglige afgange – så tæller dette helt klart mere når der måles på antallet af passagerer. Så at de mister langruterne er mere image og PR. Et flyselskab som SAS vil højest sandsyneligt også øge antallet af afgange på flere af de destinationer som de delte før og dermed vil faldet i passagerer ikke være så stort reelt.
Billetpriserne stiger fra København
Det er et faktum at billetpriserne vil stige på de direkte ruter fra København. Det vil være naivt at tvivle på dette. Nå et lavprisselskab og en direkte konkurrent som Norwegian stopper, så vil det fjerne prispresset på de ruter som de har delt. Da priser er ret lave i øjeblikket, så vil vi se en gradvis stigning af priserne og især SAS vil allerede nu begynde at prøve det af og se hvilket niveau de kan hæve det til. Vi vil ikke være overrasket over at se stigninger på 10 procent eller mere på de forskellige destinationer.
Det er korrekt at der forsat vil være lige så stor konkurrence på flybilletter med et stop i Europa. Der ændres ikke noget. Måske tværtimod. Norwegian vil sætte mere ind på at få folk til at flyve fra København og især via Oslo eller London for at komme til USA. Så vi vil forsat se meget lave og aggressive priser på disse billetter – til gavn for kunderne.
Priserne er også lave den anden vej
Konkurrencen er lige så stor fra mange centrale hubs i USA og til Europa. De samme lave priser ser vi løbende på rejser fra for eksempel New York og til København. I dag fandt vi priser helt ned til 261 US dollars (1.770,- kroner) for en returbillet med oneworld flyselskaberne. Sådan har det været længe og amerikanerne er vant til at de udover flybilletten skal tilkøbe til som bagage, mad etc.
Norwegian har været ganske gode til at hente markedsandele i USA og derfor er det også logisk at de kigger på, hvor de største markeder er, og det er ikke til Skandinavien. Det er i stedet for forsat London, men også Paris og Rom, hvor der begge veje er mere interesse hele året. I København, Oslo og Stockholm er der ikke så mange turister som i sommerhalvåret. Dette ser anderledes ud for Paris og Rom.
Det giver mening for Norwegian at lukke
Når Norwegian nu kæmper så meget med at sikre at tjene penge, cash flow, holde væksten nede og få styr på den store gæld, så er drastiske tiltag nødvendige.
Når deres egen konklusion har været at der ikke tjenes så mange penge på ruterne, trods at flyene er rimelig fulde, så er det fornuftigt at lukke dem ned og bruge kapaciteten andre steder. Men Norwegian bevæger sig så også mere over i et flyselskab, hvor mange af deres kunder skal rejse med et stop for at komme til USA og ikke som de startede med at kunne rejse direkte. Så konsolideringen af de centrale baser forsætter nok og især London (alt efter hvad Brexit ender med at betyde) og Paris er to gode steder med masser af kundegrundlag fra både Europa og USA.
Udover at lukke ruterne, så lukker den vedligeholdelsesbase for netop B787 Dreamliners også i København. Den omkostning for selve faciliteterne og de 23 medarbejdere giver også en ganske stor besparelse med et to-cifret beløb i millionklassen. En besparelse der rammer bundlinjen direkte.
[…] er dog gode for direkte ruter og især når vi lige har fået at vide at Norwegian ikke længere er en direkte konkurrent til SAS, da de nedlægger alle deres langruter fra […]