Anmeldelse: Påskebesøg på Clarion Hotel Copenhagen Airport

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Påskelørdag var der check ind på Clarion Hotel Copenhagen Airport. Det var en enkelt overnatning, hvor vi fik lov til at prøve et af de nye Superior+ værelser af.

Superior+ værelserne er blevet indrettet på 12. etage og ligger i den del, som tidligere var en lounge forbeholdt for bestemte bonusmedlemmer eller de som boede på de dyreste værelser. Da Nordic Choice Hotels overtog hotellet fra Hilton blev det hurtigt besluttet at lukke loungen og bygge nye værelser i stedet for. Det er et af disse nyindrettede værelser, som vi på dette besøg overnattede i.

Allerede når du kommer ind i lobbyen på hotellet, så kan du se at der er gang i renoveringen og ombygningen for at få det til at følge det design, som Clarion står for. Det er et lidt mere moderne udtryk der søges og det ses ved at der for ekempel spilles musik (ikke højt) fra en Clarion mærket DJ pult i restaurant/bar området.

Lobbyen med receptionen har fået et facelift med blandt andet nye møbler. Foto: Henrik Olsen

Der var ikke nogen kø, så vi fik hurtigt udleveret nøglekort til værelset, som lå på 12. etage, som er hotellets øverste etage.

Værelset

Vi fik værelse nummer 1223, som er et af de 5 nye Superior+ værelser, som blev lavet i stedet for den lounge som var der i Hilton tiden (for deres suite gæster eller gæster med status i Hilton Honors programmet).

Selve værelset er på 33 kvardratmeter, så er det ikke et af de største værelser du kan få på hotellet, men det er det nyeste og med utroligt højt til loftet. Værelset er møbleret med en stor dobbeltseng, skrivebord, ergonomisk stol og fladskærms-tv.

Sengen med lænestolen ved vinduet i baggrunden. Foto: Henrik Olsen
Skrivebordet er lavet i forbindelse med plads til din kuffert og spejl til fruen. Foto: Henrik Olsen

De store lydisolerede vinduer, som strækker sig fra gulv til loft, slipper masser naturligt dagslys ind. Vil du trække gardiner for, så foregår det automatisk via et panel ved sengen. Ganske lækkert at ligge i sengen og så se gardinerne fjerne sig og lukke sollyset ind om morgen – blot ved tryk på en knap.

På badeværelset var det tydligt at der var brugt lidt ekstra kvadratmeter på. Der er lavet god plads til både badekar og seperat bruseniche.

This slideshow requires JavaScript.

Bor du på et Superior+ værelse er morgenmaden inkluderet i prisen.

Der er enkelte små mangler, som ikke burde være der når et helt nyt værelse designes. Det er for eksempel at der ikke er USB stik til opladning af ens, efterhånden mange enheder. Dette kunne med fordel være tilføjet ved sengen og skrivebordet, hvor der kun er en almindelig stikkontakt. Det er som om at værelset ikke helt er gennemtænkt for de internationale rejsende, som så kunne undgå rejseadaptor og kunne lade flere enheder op på samme tid.

Udsigten fra værelset kan der ikke siges noget imod. Den er ganske betagende med kig til Øresundsbroen, lufthavnen og helt over til Malmø.

Du får et godt kig ud over Øresund og kan blandt andet se Emirates store Airbus A380 lande (hvis vindretingen er den rigtige). Foto: Henrik Olsen

Hvis du bor på hotellet i flere dage, så kan du også her være med til at hjælpe miljøet en smule. Du kan hænge en besked op ude på døren, hvor du siger at du gerne springer rengøringen over. Et godt tiltag, men ud fra erfaringen med andre lignende tiltag, så ville det nok være mere effektivt om der ville falde et par ekstra bonuspoint af på gæsten medlemskonto, hvis man sprang rengøringen. Klart mere win win for gæsten og hotellet.

Hvis du bor på hotellet i flere dage, så kan du springe rengøringen over og være med til at spare miljøet. Foto: Henrik Olsen

På værelset er der også en minibar og muligheden for at lave dig en kop kaffe eller te.

This slideshow requires JavaScript.

Restaurant og bar

Vi spiste aftensmad på hotellet, da Clarion ofte har nogle ret gode kokke ansat. De afholder blandt andet også en intern Nordic Choice Masterchef konkurrence, hvor en ung kok fra netop Clarion Hotel Copenhagen Airport vandt denne i 2017.

Læs mere: Ung kok på Clarion Hotel Copenhagen Airport vandt Nordic Choice Masterchef i 2017

Derudover var der 20% rabat på maden og drikkevarerne grundet påsken. Så det gjort at priserne blev en smule mere rimelige. Priserne på maden var i den høje ende sammenlignet med hvad du eller kan få i København. Så det er kun placeringen i lufthavnen som retfærdiggøre prisniveauet.

Menukortet i restauranten. Foto: Henrik Olsen

Da sønnen ikke var så tålmodig denne lidt sene lørdag aften, så valgte vi ikke at tage tasting menuen, men vi fik at vide fra nabobordet at denne var et hit. Der var masser af gode retter og vi fik en anbefaling fra dem. Så den må vi prøve ved næste besøg. Vi hoppede på en gang Ribeye og sønnen fik børnemenuen. Børnemenuen er yderst prisbillig. Du får en hovedret og en dessert for kun 65,- kroner.

Vi fik en smagfuld og vel tilberedt Ribeye. Den kunne godt have været større til prisen. Foto: Henrik Olsen

Da hele grundetagen forsat er under renovering, så er bare lukket og flyttet over ved siden af restauranten midlertidigt. Dette gjorde at den ikke var så hyggelig at sidde i, men servicen var ganske rimelig. Man kan kun håbe på at der laves en hyggelig bar, hvor det bliver muligt at sidde og snakke sammen for den musik som spilles fra den Clarion DJ pult, der var opstillet ved siden af restauranten og bar området.

This slideshow requires JavaScript.

Morgenmaden havde jeg ventet mig en del af. Fokus på kvalitet og god produkter med mange økologiske alternativer, var forventet. Jeg blev ikke skuffet – der var det meste. Eneste ting der kunne været ekstra var at du kunne få lavet en omelet eller andre typer af æg end lige præcist kogte æg eller røræg.

Andre faciliteter

Vi ville gerne have været en tur i den saltvandspool der er på hotellet. Den ligger i forbindelse med Ni’mat Spa & Massage på hotellets anden sal. Desværre kostede dette 195,- kroner per person og Spa og pool delen er et voksenområde, Derfor er der ikke adgang for børn under 16 år.

Det ville også pynte hvis adgangen havde været inklusiv for Superior+ værelserne eller via Nordic Choice Clubs medlemsfordele. Det trækker lidt ned i den samlede vurdering at det ikke er tilfældet og at der ingen muligheder er for børnefamilierne. Du vil dog kunne få gratis adgang til området, hvis du har købt dig en af de mange spa behandlinger som tilbydes af Ni’mat Spa & Massage. Vi forventer dog at på det nye hotel som bygges lige ved siden af, at der vil være mulighed for gratis at besøge et poolområde. Det er en rar ting for en børnefamilie der venter på et fly at kunne benytte sig af et poolområde og på den måde brænde lidt energi af.

Fitness er der gratis adgang til. Der er et veludstyret træningslokale med maskiner for kondition, styrke og smidighed.

Afslutning

Clarion Hotel Copenhagen Airport er et optimalt valg, hvis du har en tidlig afgang eller sen ankomst. Det giver meget ro at der kun er 5 minutters gang over til check ind og sikkerhedskontrollen.

Dertil er servicen i orden og kvaliteten af værelset vi boede på helt i top.

Nordic Choice Hotels holder løbende kampagner med gode tilbud, så du kan sikre dig overnatninger til priser omkring 1.100-1.300,- kroner.

Overblik

Pros

+ Ligger kun 5 minutters gang fra check ind og security
+ De nye Superior+ værelser er flot designet og godt indrettet
+ Hurtigt og gratis internet på værelset og i fællesområderne
+ Kæledyrsvenligt - du kan tage hund (og andre mindre kæledyr)med. Det koster dog 250,- kroner i rengøringsgebyr.

Cons

- Det koster penge at benytte den saltvandspool som ligger i spa området (del af Ni'mat Spa)
- Hotellet er forsat under renovering og barområdet er først klart efter sommerferien

Komfort/Værelse

Faciliteter

Service

Value 4 Money

Generel Vurdering

Konklusion

Clarion Hotel Copenhagen Airport er et sikkert valg af hotel, hvis du skal have en overnatning i lufthavnen i forbindelse med for eksempel en tidlig afgang eller sen ankomst.
Værelserne er noget af de største du kan få i hele København og hotellet har de faciliteter man kan forvente - dog er en ting som brug af pool noget du skal betale ekstra for.
Børnefamilier er velkommen på hotellet og der er for eksempel også en god børnemenu, men et legerum i forbindelsen med restauranten ville gøre det lettere som børnefamilie at bruge længere tid i restauranten og baren.
Morgenmadsbuffeten har et godt udvalg og der er god kvalitet i produkterne.
Service og betjeningen var under hele opholdet god.

4

Trackbacks & Pingbacks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *