Anmeldelse: Novotel Istanbul Bosphorus

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Til mit første besøg i pulserende Istanbul havde jeg Novotel Istanbul Bosphorus som en central base.

Hotellet er ikke perfekt, men beliggenheden og morgenmaden redder rigtig meget.

Beliggenhed

Hotellet ligger i bydelen Karakoy som byder på et miks af nye og gamle bygninger, samt et hav af barer, caffeer, restauranter og butikker.

På bagsiden af hotellet ligger bl.a. en bar- og restaurant gade hvor der spilles høj musik i weekenden. I mange nordvendte værelser kan musikken opleves som generende.

Fra hotellets øverste etage og tagterrrasse har man et fantastisk kig ud over Bosporusstrædet, over på den asiatiske del af millionbyen og op på bl.a. Hagia Sophia.


I meget kort gå-afstand fra hotellet finder du også Karakoy færgeterminal hvorfra du bl.a. kan tage en båd over til den asiatiske del af Istanbul. Eller du kan på 5 minutter nå en sporvognslinje der kan tage dig til f.eks. Grand Bazar.

Check-in

Jeg ankom til hotellet et godt stykke efter midnat en fredag og fordi jeg rejste som en del af en gruppe, tog check-in 15-20 minutter.

I forbindelse med check-in skal personalet bruge ens pas og som gæst skal du udfylde en formular med telefonnummer og e-mailadresse med mere. Efter min mening en lidt gammeldags procedure.

Værelset

Superior værelserne, som jeg boede i, har en rigtig fin størrelse (ca. 24kvm.). Jeg skriver værelser i flertal, fordi jeg nåede at få en nat på værelse 117, som er placeret meget tæt på føromtalte bar- og restaurantgade, samt de resterende to nætter på værelse 439, som er placeret væk fra larmen.

At bo på værelse 117 en fredag aften/nat, føles som at stå inde i et diskotek. Jeg har faktisk aldrig før oplevet så megen larm på et hotelværelse og slet ikke på et hotel af denne standard.

Jeg forsøgte med det samme at få et andet værelse, men blev tilbudt et alternativ der også vendte ud med bar-gaden. Personalet virkede ikke helt som om, at de kunne se det store problem. Næste morgen lykkedes det mig heldigvis at få et værelse i den modsatte ende af hotellet.

De værelser jeg oplevede, var pæne og velholdte, omend lidt kedelige i designet. I sommerferien boede jeg på et Novotel i Hannover, og møbler og interiøret på de to hotellers værelser, minder meget om hinanden. Men det er hvad man får på et kædehotel.

Superior værelset rummer en behagelig dobbeltseng, et lille skrivebord, en chaiselong med bord samt fladskærms-TV, minibar og kaffe/the (sidstnævnte er gratis). Hotellet sørger også for to gratis flasker kildevand hver dag.

Under minibaren findes et pengeskab som fint kan rumme en stor laptop, og i skabet i gangen er der sørget for et strygebræt og -jern.

Badeværelset har en god størrelse og rummer bl.a. en stor bruseniche.

Badeværelset. Fotokredit: Carl Erik Larsen.

Mad og drikke

Morgenmaden serveres på hotellets øverste etage og er omfattende.

Buffeten byder blandt meget andet på frisk frugt, forskellige slags juice og lemonade, frisklavede pandekager og vafler samt et bredt udvalg af lækkert bagværk.

Har du lyst til en omelet, er det blot at spørge kokkene i det åbne køkken.

Udsigten fra restauranten ud over Bosporusstrædet, gør kun oplevelsen endnu bedre.

På øverste etage findes også en lille bar, med samme fine udsigt som morgenmadsrestauranten.

Hoteller råder over yderligere en bar i lobbyen, men den var ikke betjent på noget tidspunkt under mit ophold.

Faciliteter

Velfungerende og gratis WIFI dækker hele hotellet.

I kælder etagen findes en SPA, et lille fittness rum samt en lille pool.

Pool. Fotokredit: Carl Erik Larsen.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Overblik

Pros

+ God beliggenhed
+ Omfattende og god morgenmad
+ Store værelser
+ Stabil WIFI

Cons

- Meget støj på nordsiden af hotellet i weekenden

Service

Lokation

Værelse

Mad og drikke

Features

Value

Generel Vurdering

Konklusion

Næste gang jeg besøger Istannbul, bor jeg gerne på Novotel Istanbul Bosphorus igen. Beliggenhed er rigtig god, udsigten over Bosporusstrædet fra øverste etage fantastisk og morgenmad ligeså. Dog vil jeg gøre alt for at få at undgå et værelse der vender mod nord.

4.2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *