Anmeldelse: Oslo til Addis Ababa i Business Class med Ethiopian Airlines

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Ethiopian Airlines flyver fra Oslo til Addis Ababa via Stockholm. Vi tog en tur med dem for at se hvad de kan tilbyde i deres Business Class Cloud Nine.

Da du flyver mellem Oslo og Stockholm, så kan du faktisk flyve i en rigtig long haul business class mellem Oslo og Stockholm. På vores tur skulle vi hele vejen til Addis Ababa og vi kunne derfor teste både den korte tur, men også teste den længere tur til Addis Ababa. Vi skulle også videre fra Addis Ababa til Johannesburg.

Ethiopean Airlines kalder deres Business Class for Cloud Nine.

Stoppet i Stockholm betyder ikke at du skal forlade flyet. Du bliver bare siddende og i løbet af en lille times tid, så er du på vej videre igen.

Flyet jeg var med er en af deres Boeing 787 Dreamliners på turen til Addis Ababa og så en af deres Airbus A350’er på turen videre til Johannesburg. Deres flåde af langrute fly består af ialt 55 fly:

  • 14 Airbus A350-900XWB
  • 19 Boeing B787-8
  • 6 Boeing B787-9
  • 4 Boeing B777-300ER
  • 6 Boeing B777-200LR
  • 6 Boeing B767-300ER

Se de forskellige kabinelayouts på SeatGuru’s hjemmeside.

Boarding i Oslo

Vi ankom til Oslo lufthavnen og kom hurtigt igennem check ind og sikkerhedskontrollen. Vi besøgte kort SAS loungen, der ligger i Indenrigsdelen af lufthavnen. Den havde adgang grundet Star Alliance Guld status.

SAS Oslo Lounge Indenrigs. Foto: Henrik Olsen

Ethiopean bruger også selv den eneste anden lounge i lufthavnen – OSL-Lounge. Men den syntes vi ikke er så god i forhold til SAS Indenrigsloungen.

Da tiden til boarding nærmede sig gik jeg ud mod gaten. Boardingen startede til tiden og jeg kom hurtigt ind på min plads.

Business Class kabinen

Ethiopean Airlines har valgt at forsætte med et layout på 2-2-2. Dette gør at de får lidt flere sæder ind i deres Business Class kabine end andre gør i de samme flytyper, men det gør også at oplevelsen og komforten ikke bliver helt på samme niveau. Lufthansa er et andet flyselskab som forsat også har 2-2-2 i deres Business Class kabine.

Business Class kabinen på Ethiopean Airlines Boeing 787 Dreamliner. Foto: Henrik Olsen

Selve sædet er et ældre og gennemprøvet (næsten) lie flat Business Class sæde. Du sidder rimeligt i det og der er god plads til benene.

Business Class sæderne er 2-2-2 og er en klassisk kabine, men kan ikke følge med standarden i dag. Foto: Henrik Olsen

Service, mad og drikke

Ethiopean Airlines er et afrikansk flyselskab og det kommer sig til kende på både servicen, maden og drikkevarerne som tilbydes ombord.

Servicen fejler som sådan ikke noget, men den er ikke så stilren eller “perfekt” som du oplever på for eksempel de mellemøstlige flyselskaber. Den er lidt mere tilfældig, men forsat med smil og hjælpsomhed fra besætningen.

På den korte tur til Stockholm serveres der drikkevarer og jeg fik et glas champagne på turen.

Da vi var kommet afsted fra Stockholm og på vejen ned til Addis Ababa, så begyndte den rigtige service. Der var både pre-dinner drinks og lidt snacks.

Forretten bestod af letstegt tun og det smagte ganske godt. Lidt en simpel forret men med god smag.

Hovedretten var der mulighed for en helt traditionel Etiopisk ret. Det er en let svampede madpandekager injirra, som blive spist i stor stil i Etiopien og Eritrea, og varianter bliver fortæret til måltider i Somalia, Djibouti og Sudan. Dertil får du forskellige retter som for eksemmpel velkrydret kødsauce, linsepuré og kikærtemos. Det smagte ganske godt og var velsmagende. Bestemt noget jeg godt kan anbefale og gerne vil prøve helt lokalt og ikke som flymad. Der vil helt sikkert være smæk på smagene. Jeg sprang desserten over på turen, da jeg var blevet træt og gerne ville få sovet lidt.

Morgenmaden blev serveret halvanden times tid før landing og det bestod af en blanding af frugt, croissant og cornflakes, samt muligheden for en varm omelet og en pølse lavet af kylling. Dertil en lokal sødlig pandekage, som jeg aldrig fik navnet på.

Morgenmad har for mig aldrig været den store oplevelse på de mange rejser jeg har haft, og denne morgenmad kommer heller ikke til at skrive sig ind i historiebøgerne som noget specielt. Der var det som der var forventet, men heller ike mere.

Landing og ankomst til Addis Ababa

En lille time før ankomsten begyndte besætningen at gøre kabinen klar til landing. Det skete i hurtigt og effektivt og vi landede i Addis Ababa i henhold til tidstabellen.

Turen var ganske fint og da prisen på Business Class billetten fra Oslo og helt til Johannesburg havde været meget rimeligt, så var det klart en fair værdi for pengene. Dertil en god portion EuroBonus point også, som altid trækker op i regnskabet.

InisdeFlyer på tur med Ethiopean Airlines i deres Business Class Cloud Nine fra Oslo til Johannesburg. Foto: Henrik Olsen

Overblik

Pros

+ Billig totalpris for flybilletten
+ God EuroBonus optjening
+ Fin service fra besætningen
+ God luft og indeklima i kabinen
+ Moderne fly

Cons

- Business Class kabinen følger ikke dagens standard og konkurrenterne
- Ingen WiFi ombord
- Kvaliteten af maden og drikkevarerne var kun rimelige (dog med undtagelse af den nationalretten til hovdret)

Komfort

Service

Mad og Drikke

Value 4 Money

Generel Vurdering

Konklusion

En tur med Ethiopean Airlines i deres Cloud Nine Business Class er en gennemsnitlig fornøjelse, når der tages prisen i betragtning. Det er helt sikkert ikke et produkt som kommer op i toppen af skalaen, når der kigges på de andre mulige flyselskaber som flyver til Afrika. Havde det været på et ældre Boeing 777 fly, hvor du sidder 2-3-2, så ville karakteren have været lavere. Dette fly bruger de forsat en gang i mellem på ruten, så værd opmærksom på det når du bestiller din billet. Fra Norden er det en ok vej at komme til Johannesburg, som var vores slutdestination. Transit i Addis Ababa er nem og der er loungemulighed.

3.1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *