Anmeldelse: Park Hyatt Vienna

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Park Hyatt Vienna ligger i Innere Stadt i Wien og i kort gå afstand fra mange seværdigheder, såsom Stephansdom og Den Spanske Rideskole. Hvis du ønsker at bruge hotel point i Innere Stadt er dine valgmuligheder Park Hyatt Vienna og Radisson Blu Style Hotel Vienna.

Hvis du er til moderne design, er Radisson Blu et godt valg. Foretrækker du derimod et mere klassisk hotel, eller hvis du vil prøve at bo i en tidligere bank, så skal du vælge Park Hyatt Vienna. Læs videre for at få min anmeldelse af hotellet.

Beliggenhed / Ankomst /Check-in

Ingen klodsede computere kun lap tops

Den letteste måde at komme til Park Hyatt Vienna er med taxa, forudbestilt bil eller Uber. Den billigste måde er dog at tage S-Bahn. Afhængig af hvor du står af, er der kun 4 til 9 minutters gang til hotellet fra stationen.

Du kan også vælge at benytte City Airport Train (CAT) som er hurtigere end S-Bahn og omtrent tre gange dyrere (EUR 12 euros vs EUR 4.40). Efter at have købt et SIM-kort i lufthavnen, var det næste tog mod centrum et CAT, så i stedet for at spilde tid på at vente på et S-Bahn-tog, valgte vi den dyreste af de offentlige transport løsninger.

CAT-toget har endestation ved Wien Mitte station. Herfra kan man tage S-Bahn til en af stationerne tættere på Park Hyatt Vienna. Eller man kan slentre de cirka 20 minutter hen til hotellet.

Check-in gik hurtigt. Der fandtes ikke en separat kø til Platinum og Diamond gæster, men vi fik hurtigt hjælp. Receptionisten anderkendte min Hyatt Diamond status og gennemgik mine fordele som inkluderede morgenmad og WIFI og gav os vores nøgler.

Vi udnyttede en Hyatt Diamond Suite Upgrade og fik en Park Suite med udsigt over gårdspladsen.

Værelset / Suiten

Soveværelset

Jeg elsker Hyatt Grand Beds, men de findes ikke på Park Hyatt Vienna. Sengen var en af de hårdeste jeg nogensinde har sovet i, meget lig mange hoteller i Asien. Sengen var så hård, at jeg måtte bede om et ekstra tæppe som polstring.

På trods af den hårde seng, var soveværelset perfekt indrettet til at sove i. Med alle lys slukket var værelset utrolig mørkt. Man høre intet til eventuelle naboer og man kan åbne vinduet for at få frisk luft.

Overfor sengen hænger et gigantisk fladskærms-TV. To natborde flankere sengen, hver med en 1 liters vandflaske – den ene med brus, den anden uden.

Badeværelset

Du kan se TV mens du barbere dig eller gør dig klar

Badeværelse var enormt. Det var så stort at det ikke lykkedes mig at indfange hele rummet i et billede.

Til venstre findes toilet, afskærmet af en væg af matteret glas. To separate håndvaske indrammet af marmor: En til herrer og en til damer. Vi drog den konklussion baseret på de amenities der var placeret ved siden af hver vask.

Herudover var der et stort nedsunket badekar og en separat walk-in bruseniche. Bruseren havde to brusehoveder; et rain shower og et håndholdt. Vandpresset var fantastisk og temperaturen svingede aldrig. Det tog dog noget tid for vandet at blive varmt om morgenen.

Siddeområde

Nyd en drink og slap af i stuen

Hvis du bor i en suite får du ikke kun en komfortable læderstol og en skammel i soveværelset, du får også en stue hvor du kan strække dig på en sofa eller arbejde ved et skrivebord.

Der findes også en minibar, kaffemaskine og el-kedel. Og er du the-fan vil du elske deres udvalg. Særligt deres Chai-the.

Lige til højre for indgangen findes et gigantisk walk-in closet. Det indeholdt et strygejern, strygebræt og et pengeskab. For ikke at glemme flere bøjler og mere plads end vi nogensinde fik brug for.

Det var let at justere temperaturen på værelset via et touch panel.

Elite Status Anderkendelse & Fordele

Som Hyatt Diamond for du point eller amenities og gratis morgenmad i restauranten. Morgenmad inkluderer buffet og alt hvad du kunne ønske at bestille fra kortet.

Du går ikke sulten fra Park Hyatt Vienna. Morgenmadsbuffetten er omfattende med alt fra omeletter, müsli, pålæg, wienerbrød, nødder og frugt. Normalt spiser vi hurtigt for at komme ud og opleve byen, men her brugte vi mere tid på morgenmaden end vanligt. Simpelthen fordi udvalget var så stort!

Da vi allerede var blevet opgraderet via en Diamond Suite Upgrade, tør jeg ikke sige hvordan hotellet normalt håndtere opgraderinger.

Faciliteter

Svøm i en tidligere bankboks

Park Hyatt Vienna er et af den slags hoteller hvor man kan bruge en hel dag.  Her findes et fitness center, en 15 meter lang pool og en spa, hvor du kan bruger masser af tid. Derudover er der et cigar rum og en lounge.

Vi kiggede ind loungen en enkelt aften, men fik ikke en drink da vi ikke var klædt helt pænt nok. Det er ikke fordi der er krav om at man skal møde op i sit stiveste puds, men det så ud som om at alle gæster i loungen var kommet direkte fra arbejde i jakkesæt og kjoler.

Pris & Opsummering

Selv om vinteren er den normale pris for et standard værelse cirka DKK 3.000 per nat og en Park Suite koster tæt ved DKK 7.000 per nat. Dette er et fantastisk hotel at bruge Points & Cash på, særligt hvis man har en Diamond Suite Upgrade. Fordi hotellet er et Kategori 6, skal man kun bruge 12.500 Hyatt point og knap DKK 1.100 per nat.

Beliggenheden centralt i Wien er perfekt. Man kan gå til langt det meste og der ligger flere S-Bahn stationer tæt på.

Jeg synes utrolig godt om Park Hyatt Vienna og vil bo der igen næste gang jeg er i Wien.

 

Oprindeligt udgivet af Debra Schroeder på InsideFlyer.com

Overblik

Pros

- Beliggenhed i Innere Stadt
- Gåafstand til mange seværdigheder
- Kort afstand til S-Bahn stationer
- Omfattende morgenmadsbuffet

Cons

- Dyrt hvis ikke du har point

Service

Lokation

Værelse

Features

Value

Generel Vurdering

Konklusion

Hvis du leder efter et centralt beliggende luksushotel i Wien og du har point at bruge, så bør dette hotel være dit første valg.

4.9

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *