Anmeldelse: Qatar Airways Al Mourjan business lounge

Qatar Airways Al Mourjan business lounge

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Sidste sommer havde jeg rigelig tid til at udforske Qatar Airways Al Mourjan business lounge i lufthavnen i Doha. Fordelt over 2 besøg har jeg tilbragt ikke mindre end 18 timer i loungen.

Det var delvis planlagt eftersom jeg bare skulle prøve at flyve med deres A350 til Frankfurt som tog sent afsted. I den anden ende blev afgangene på udrejsen ændret. For den gennemsnitlige rejsende ville det være en katastrofe at skulle tilbringe så lang tid i en lufthavn, men jeg fik nydt det fuld ud.

Introduktion

Hvis du har været i lufthavnen i Doha kan du ikke have overset den. Den gule bamse til næsten 7 milioner dollar som står i midten af terminalen.

Doha lufthavn
En 7 milioner dollar dyr bamse

Det skaber visse forventninger til Qatar Airways‘ lounge… Du kan få adgang til loungen hvis du flyver på business class med Qatar Airways eller hvis du flyver på business eller first class med et andet Oneworld selskab. Alle andre Oneworld frequent flyers har adgang til Oryx lounge som også er meget fint, men slet ikke kan sammenlignes med denne lounge.

Første indtryk

Boardingkortet bliver kontrolleret under rulletrappen der tager dig til indgangen af loungen. Receptionen ser indtryksvækkende ud og gør en nysgerrig på hvad der mon er bagved den tykke væg bagved receptionen. Jeg må sige at jeg ikke blev skuffet! Loungen er enormt rummelig og derudover meget rolig. På dette tidlige tidspunkt på døgnet var der mere personale end gæster.

Medarbejderne i loungen spurgte i øvrigt hele tiden om de kunne hjælpe med noget og smilede konstant. Jeg har dog en fornemmelse at det er en del af ansættelsesproceduren. Efter du kommer ind i den overvældende lounge er der på højre side en indendørs sø. Vanddråber falder ned fra loftet.

This slideshow requires JavaScript.

Over søen, eller hvad du vil kalde det, er restauranten hvor du kan spise à la carte eller fra buffeten. Du kommer op til restauranten via en elegant trappe med en enormt smuk lampe. Hvis du sætter dig ved vinduet til højre har du en flot udsigt over en stor del af loungen.

Qatar Airways Al Mourjan business lounge
Restauranten der “svæver” over søen

Mad og drikke

Som du nok forventer efter det første indtryk ved ankomst til loungen er restauranten også meget stor. Mange borde ved vinduerne med store og brede stole. Det giver den fordel at det føles som din egen lille “kasse”. Det tog os ikke lang tid at finde et godt sted at sidde og med det samme kom en medarbejder ilende med menukortet og spørgsmålet hvad vi havde lyst til at drikke. Det er desværre ikke længere muligt at bestille Krug champagne. Den bliver kun skænket i Al Safwa First Class lounge.

Qatar Airways Al Mourjan business lounge

Qatar Airways Al Mourjan business lounge
Prime beef fillet stead

This slideshow requires JavaScript.

Det er helt utroligt hvad du, udover menukortet, kan få at spise. Til læserne der er på diet og skal besøge loungen snart: Held og lykke! 😉 I restauranten er der to lange marmorborde hvorpå maden står klar.

Qatar Airways Al Mourjan business lounge

Supper, salater, oste, forskellige slags brød, oliven, champignon, hummus (ikke at forglemme), søde snacks og jeg kan blive ved. Derfor lidt billeder. Et billede siger trods alt mere end tusind ord.

This slideshow requires JavaScript.

Restauranten har også en bar hvor du kan sidde og bestille alt muligt at drikke.

Qatar Airways Al Mourjan business lounge

Qatar Airways Al Mourjan business lounge

På opdagelse

Efter vi fik lidt at spise gik jeg på opdagelse i resten af loungen. Til min store overraskelse fandt jeg på den anden side af loungen endnu en restaurant i stueetagen med højborde til frokost eller aftensmad. Alle mulige lækre sandwiches blev lavet på bestilling. Ciabatta med kylling, oksekød, lam eller laks? Allesammen muligt.

Qatar Airways Al Mourjan business lounge

Qatar Airways Al Mourjan business lounge

Der er også et rum med computere og et mødelokale. Perfekt for en firmarejse til at kunne lave lidt arbejde på farten.

Qatar Airways Al Mourjan business lounge

Qatar Airways Al Mourjan business lounge

Toiletterne er rene og rummelige. To til tre medarbejdere er hele tiden i gang med at holde det rent.

Qatar Airways Al Mourjan business lounge

Der er også relax/soverum hvor du, ved fremvisning af dit boardingkort, får anvist et værelse. Tip: kig først om der er en sofa eller en stol i værelset hvis du har tænkt dig at sove lidt. Bagved disken til relaxafdelingen er der også brusebade. Hvad kunne være bedre end et forfriskende brusebad efter en lang rejse? Også her mangler der ikke noget. Badeværelserne er store med separat toilet og toiletartikler fra Rituals.

Qatar Airways Al Mourjan business lounge

Der er også en game room for (store) børn. Desværre var skærmen i Formula 1 bilen ikke tilsluttet.

Qatar Airways Al Mourjan business lounge

Herunder lidt flere billeder for at give et indtryk af hvor stor loungen egentlig er. De fleste stole har en skærm hvor du blandt andet kan følge afgangstider. Ret smart at kunne holde øje med fra øjenkrogen eftersom jeg begyndte at miste min tidsfornemmelse i den store lounge.

This slideshow requires JavaScript.

Har du kigget på alle billeder? Har du set nogen mennesker? Det er så helt utroligt roligt i loungen at man næsten føler sig helt alene. I “myldretiden” var der lidt mere travlt.

Konklusion

Qatar Airways Al Mourjan business lounge er en lounge man ikke nemt glemmer. Den er stor, luksuriøs og der mangler ikke noget. Tænk på business center, nok aviser og magasiner, samt stikkontakter og netværksstik alle vegne. Kvaliteten og udvalget af mad er stort og servicen er upåklageligt. Det var intet problem for mig at tilbringe en halv dag her, selvom atmosfæren kan føles lidt massiv og upersonlig med de store rum. Ikke et sted for nogen der kan lide et lille, hyggeligt sted.

 

Denne artikel er oprindeligt skrevet af Jan fra vores søsterside Insideflyer.nl



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Overblik

Udgivelsesdato

02/08/2016

Pros

+ Enormt stor
+ Kvalitet og udvalg af mad og drikkevarer
+ Meget ren
+ God wifi
- Design lounge

Cons

- Ingen spa
- Lidt flere liggestole/senge ville ikke skade

Afmosfære

Service

Omgivelser

Mad/drikkevarer

Faciliteter

Generel Vurdering

Konklusion

Imponerende lounge i topklassen. Stor, luksuriøs og der mangler ikke noget. Medarbejderne gør alt for at holde det sådan. For at finde noget at trække lidt ned: hvis loungen havde en spa og stadig serverede Krug champagne ville den have fået 5 stjerner.

4.4

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *