Anmeldelse: Singapore Airlines Business Class på ruten fra København

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

(InsideFlyer var inviteret af Singapore Airlines på denne tur. InsideFlyer har ikke har fået noget vederlag for artiklen og at alle meninger og holdninger er journalistens egne)

I 2018 er Singapore Airlines udnævnt til verdens bedste flyselskab af både Skytrax og TravelAdvisor og derfor er denne tur også en jeg har set frem til med spænding. Jeg skulle nemlig prøve det Business Class produkt de tilbyder fra København og til Singapore.

Denne tur til Singapore er en del af en længere tur, hvor jeg kommer til at prøve de fleste af Singapore Airlines produkter. Turen tager mig videre fra Singapore til Bangkok og Kuala Lumpur og videre hjem via London. Så alt i alt bliver det en spændende tur.

Jeg ankom lidt sent til Københavns Lufthavn. Jeg gik efter check ind, som er i terminal 2 direkte mod gaten. Som rejsende i Business Class kan du benytte dig af CPH Fast Track, hvilket giver dig hurtig og effektiv tur igennem sikkerhedskontrollen. Eftefølgende gik turen mod paskontrollen for at komme ud til gate C37, hvor Singapore Airlines Boeing 777-300ER ventede på mig.

Dagens Boeing 777-300ER fra Singapore Airlines, som skal bringe mig til Singapore på godt 11½ time.

I dette relativt nye område i bunden af C-fingeren er der ikke så meget plads i selve gate området, så det bliver ofte lidt rodet. Ikke noget du kan klandre Singapore Airlines for, men det klæder ikke Københavns Lufthavn at der ikke er plads til ordentlig boarding for de bedste betalende kunder, samt at selve oplevelsen i at rejse i First Class altså begynder senest i lufthavnen. Derfor var det også positivt at se at personalet i gaten var meget grundige med først at kalde First Class passagerne frem, som der i dag var 3 af. Efterfølgende blev det så turen til rejsende i Business Class eller de mest loyale medlemmer af KrisFlyer programmet.

Boarding gik hurtigt trods at den blev startet en anelse sent. Jeg blev budt velkommen ombord og vist ned på min plads.

Det store Business Class sæde

Singapore Airlines er meget kendt for deres store Business Class sæde. Og når man sætter sig i det får man rigtigt fornemmelsen af hvor bredt det er. Selv om jeg er 185 cm høj og tæt på de 100 kilo, så er der rigeligt plads.

Business Class kabinen på en Singapore Airlines Boeing 777-300ER.

På min plads lå der allerede et menukort, sanddaler, strømper og maske til øjnene. Singapore Airlines benytter sig ikke af et Amenity Kit (du får et om du rejser i First Class), men du kan finde flere ting på toilettet, som for eksempel en tandbørste.

Du finder de resterende ting, som normalt er i et amenity kit på toilettet. Der er også små stofkludde til at tørre hænderne i.

Jeg syntes personligt dette er en del af produktet og manglede det lidt, men til forsvar for Singapore Airlines, så reducerer dette helt sikkert spild.

Strømper, sanddaler og maske til øjnene var allerede på pladsen sammen med menukortet.

Tid til afgang

Vi blev skubbet fra gaten præcist på tidstabellen og det var en hurtigt tur direkte mod startbanen. De to store motorer på en Boeing 777 giver sådan en fantastisk lyd når der startes og bringer hurtigt flyet i luften. Jeg sad på plads 17K – lige foran den højre vinge og havde derfor et godt kig ud. Selv efter mange hundrede flyvninger nyder jeg pladsen ved vinduet og det at mærke accellerationen under starten.

Hovedservicen begyndte med et smil

Udover det det gode sæde i Business Class, så er Singapore Airlines også kendt for deres service – og deres Singapore Girls.

Et køligt glas champagne og en avis, så er du klar til at slappe af og nyde turen.

Menukortet på turen så lækkert ud og bød på både vestlige og asiatiske retter. Sammen med pre-dinner drinks kom der en servering af kylling og okse satay med den klassiske jordnøddesauce. En god start i stedet for nødder, som ellers mange flyselskaber bruger. Jeg valgte at få et glas af deres Charles Heidsieck Champagne til – en champagne som du måske har mødt ombord på SAS flyvninger.

Satays af kylling og oksekød var et godt alternativ for de varme nødder.

Forretten var en ret lækker servering med pocheret laks og urteemulsion med god smag af estragon. Dertil brød og perlecouscous. Jeg fik et glas hvidvin til dette og den passede godt til forretten.

Hovedretten havde tre forskellige valg. Et af dem var et stykke oksefilet som var en signatur ret og blev anbefalet. Den var lavet af den italienske kok Carlos Cracco fra Ristorante Cracco i Milano og den valgte jeg. At vælge oksekød er altid en joker, da den ofte bliver for tør. Men det stykke kød jeg fik var mørt og rød. Det er nok det bedste stykke kød jeg endnu har smagt i luften. Jeg valgte et glas rødvin til hovedretten. Det var en årgang 2014 fra Bordeaux. Vinen hed Chateau Cambom La Pelouse Cru Bourgeois Haut Medoc og den smagte fremragende og passede god til oksekødet og en sauce hvor der blandt andet var rosmarin i.

Jeg var lidt nysgerrig på en af de andre hovedretter og jeg fik bare at vide ”jeg kommer med den til dig og så kan du smage den”. Super service og jeg endte med at spise det hele, da det smagte godt.

Eksempel på Asiatisk hovedret, som jeg spurgte ind til og “bare” fik serveret med et smil.

Der blev også serveret 3 forskellige oste med tilbehør. Jeg holdte fast i rødvinen til denne servering også.

3 slags oste serveret fra en serveringsvogn.

Til dessert valgte jeg at få en portion kokosis. Det er altid dejligt at spise is, da det beroliger maven lidt efter flere retter.

Sidste servering var en lækker kokosis. En noget simpel servering dog.

Sovetid og midten af turen

Efter maden var det tid til at få sig lidt søvn. Da vi ville lande lidt før klokken 6 om morgen, og jeg havde et travlt program hele dagen, så var det klogt.

Singapore Airlines Business Class sæde er lidt anderledes end mange andre sæder. Normalt kan sædet bare forsætte ned i fully-flat, men i dette setup er det hele ryglænet af sædet, som foldes ned på samme måde som du lægger bagsæderne ned på en bil. På den måde får du et helt flat sæde. Sædets bredde gør at du ikke på samme måde som ved nogle andre flyselskaber kan føle det som at ”ligge i en kiste”. Her er der rigeligt med luft omkring hovedet og kroppen. Benene har noget mindre plads og du skal ligge lidt skævt, men ikke noget jeg følte gav problemer med at finde en god sovestilling.

Singapore Airlines sædet lagt ned og klargjort som seng. God bred seng.

Jeg vågnede op efter godt 4 timers søvn og der var nu 5 timer tilbage af den i alt 11½ times flyvetur. Nu var det tid til lidt ekstra mad her midtvejs. Heldigvis har Singapore Airlines nogle gode ting på menuen til at klare dette problem. Jeg valgte en gang nuddelsuppe, som ikke var en gang kopnudler. God smag og der var også mulighed for at komme lidt ekstra chili i. Det blev også til en sandwich med laks og nordiske urter.

Eneste anke på servicen var et par små ridser i lakken, som kom her ”midt om natten”. Der var der ikke samme attention i kabinen og deres ellers proaktive service var væk. Kunne se at det var hviletid for besætningen – og det er vel ondt – men de to der var tilbage var i galleyen det meste af tiden. De kom dog hurtigt hvis du ”ringede” efter dem – også med et smil. Derfor kun småridser, da jeg måtte ringe et par gange for at få fjernet brugt service i forbindelse med min nuddelsuppe og sandwich.

Morgensmadsserveringen

Da det var en betegnet som en natteflyvning, da du lander klokken 6 om morgen i Singapore, trods en afgang lige over middag fra Danmark, så var andenserveringen en ment som gang morgenmad. Igen er der rigeligt at vælge i mellem, så du går ikke sulten fra borde. Der var dog et andet alternativ og det var mere en dansk frokost end morgenmad. Det var den jeg valgte.

En god dansk frokost var et alternativ til den ellers traditionelle morgenmadsservering.

Serveringen startede godt 2 timer før ankomsten til Singapore og hvis du ville sove videre, så var der også mulighed for at få en mindre servering helt ned til 1 time før ankomst.

Landing og afslutningen på turen

De 11½ timer gik overraskende hurtigt og med en rigtig god komfort i sædet og en service der især i første og sidste del af flyvningen var i top, så ankom jeg til Singapore yderst frisk og klar til de 3 møder jeg havde denne fredag.

Selve tidstabellen er i min verden ganske optimal på flere måder. Du spilder kun i halv arbejdsdag hjemme, men får tilgengæld en hel arbejdsdag i Singapore eller muligheden for at være i rigtig mange byer i Asien inden middagstid ved at kunne nå mange af de regionale morgenfly. Er du på en ferietur er det perfekt til et stop-over og en dag eller to i Singapore inden rejsen gå videre til den endelige destination.

Prischeck

Vores tur i Business Class med Singapore Airlines mellem København og Singapore kan købes til 15.135,- kroner

Andre artikler på denne rejse

  • Anmeldelse: Singapore Airlines Business Class fra København og til Singapore (Boeing 777-300ER)
  • Anmeldelse: Singapore Airlines SilverKris lounge (Singapore Changi Terminal 3)
  • Anmeldelse: Singapore Airlines nye Regional Business Class fra Singapore og til Bangkok (Boeing 787-10 Dreamliner)
  • Anmeldelse: Millennium Hilton Bangkok
  • Anmeldelse: Scoot i deres ScootBiz klasse (Premium Economy) fra Bangkok (Don Mueang) og til Singapore (Boeing 787-9 Dreamliner)
  • Anmeldelse: Park Hotel Clarke Quay Singapore
  • Anmeldelse: SilkAir Economy fra Singapore og til Kuala Lumpur (Boeing 737-800)
  • Anmeldelse: Hilton Kuala Lumpur
  • Anmeldelse: Singapore Airlines SilverKris lounge (Kuala Lumpur)
  • Anmeldelse: SilkAir Business Class fra Kuala Lumpur til Singapore (Boeing 737-800)
  • Anmeldelse: Singapore Airlines SilverKris lounge (Singapore Changi Terminal 2)
  • Anmeldelse: Singapore Airlines nye Business Class fra Singapore og til London (Airbus A380)
  • Et kig på Singapore Airlines nye First Class Suite  (Airbus A380)
  • Anmeldelse: Singapore Airlines SilverKris lounge (London Heathrow Terminal 2)
  • Anmeldelse: SAS Irland i SAS Plus fra London og til København  (Airbus A320neo)



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Overblik

Pros

- Sædet, sædet, sædet – det er godt at sidde i og godt at sove i
- Stor TV skærm med masser af udbud af film og serier
- Servicen er bare bedre end mange andre flyselskaber
- Kvaliteten af maden – jeg har aldrig fået en bedre bøf end på denne tur og jeg har prøvet mange gennem tiden

Cons

- Internet (WiFi) er dræbene langsomt og du kan til nød arbejde med mails (uden store vedhæftninger) og bruge chat som Messenger og WhatsApp. Så det er svært at berettige prisen
- Amenity Kit bliver ikke tilbudt, men der findes de basale ting på flyvet toilet og du får sovemaske, strømper og sanddaler udleveret
- Man kunne godt kræve lidt flere vine ombord, da du ved rejse videre eller hyppige rejser vil opleve udvalget for smalt
- Singapore Airlines er blandt de dyreste at rejse med i Business Class. Produktet er godt og det er eneste direkte mulighed fra København

Komfort

Mad og Drikke

Service

Value 4 Money

Generel Vurdering

Konklusion

Singapore Airlines er ikke uden grundet udnævnt af flere som verdens bedste flyselskab her i 2018. Kort og godt det er godt at flyve med dem og gør du det i Business Class, så får du også nok det bedste sæde blandt flyselskaberne. Jeg kender til Qsuites som også er i toppen og mere private, men det er ikke så komfortabelt i min verden. Singapore Airlines har også et menukort, hvor der er godt udvalg og det er god kvalitet. Jeg fik blandt andet en rød og mør bøf og en kold morgenmadstallerken med dansk pålæg på turen - begge dele var i topkvalitet.
Så tag roligt med Singapore Airlines med den viden om at din rejse begyndte hjemmefra og ikke først da du ramte destinationen.

4.5

Trackbacks & Pingbacks

Kommentarer

  1. Nicolai Schønberg siger

    Lyder som en dejlig tur. Jeg havde selv fornøjelsen for nylig og det var også en skøn tur.
    Hvordan finder i prisen til ca. 15000?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *