Anmeldelse: Sofitel Amsterdam the Grand

Sofitel Amsterdam "the Grand"

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Sofitel Amsterdam the Grand, introduktion

Jeg er på vej til Amsterdam, selvom jeg ikke er født der, er det her jeg er opvokset og hvor jeg nød livet indtil min studentertid.

Sidste år fik jeg samlet en hel del point hos Accor i diverse kampagner i for- og efteråret. Disse point er ved at brænde et hul i min konto. I år har jeg stadigvæk Platinum status i Accor gruppen, men det ser ud til at jeg falder tilbage til Gold næste år. “Burn some points!”

Jeg booker “The Grand by Sofitel” i Amsterdam til 12.000 point efter at have læst diverse anmeldelser. Vi er klar til dette ikoniske hotel i det gamle rådhus, i hjertet af Amsterdam.

På grund af vores hollandske sparsommelighed, parkerer vi bilen på Sloterdijk station, eftersom der er gratis parkering her, og bestiller en Uber, mens vi står foran Mercure Sloterdijk (15 dollar tilgode gennem en booking.com kampagne).

Sofitel Amsterdam "the Grand"
Sofitel Amsterdam “the Grand”

Første indtryk

Vi står ud ad bilen på den flotte gårdsplads foran den elegante indgang og bliver ønsket hjertelig velkommen. Det første indtryk er: klasse, stil og autentisk.

Sofitel Amsterdam "the Grand"
Sofitel Amsterdam “the Grand”, gårdsplads
Sofitel Amsterdam "the Grand"
Sofitel Amsterdam “the Grand”

Check ind foretages helt afslappet, jeg hyggesnakker lidt med damen og beslutter mig for at tage chancen og ikke at acceptere det første værelse, men at vente på det lovede rolige værelse med udsigt på kanalen.

Efter et par timers slentren gennem midtbyen, kommer vi tilbage til receptionen. Vores værelse er klar og vi bliver ledsaget af nogen fra receptionen for at vise værelset. Overfor værelse 404 hører vi en hund gø, og vi får med det samme at vide at hvis det bliver irriterende, skal vi bare ringe for at få et andet værelse. Det forekommer dog lidt mærkeligt at hunde er tilladt her.

Superior værelse

Vi får et superior værelse, en mindre opgradering. Men en opgradering er en opgradering og det er jo lige det der gør det spændende hver gang… “You never know what you get”… Vi kan mærke at det bliver intet problem at sove, efter vi falder om i sengen. Værelset er meget hyggeligt indrettet, ikke særlig stort men heller ikke så kedeligt som hos for eksempel hos IHG eller Hilton.

Sofitel Amsterdam "the Grand"
Superior værelse
Sofitel Amsterdam "the Grand"
Superior værelse
Sofitel Amsterdam "the Grand"
Superior værelse

Badeværelse har en god størrelse, en fin rainshower og en flot håndvask. Meget flot lavet og nogle tykke håndklæder.

Sofitel Amsterdam "the Grand"
Badeværelse

Mad og drikke

Vi snupper en lille drink i den hyggelige lounge. Der viser sig ikke at være en executive lounge, som jeg egentlig havde forventet. Desværre ingen gratis drinks og heller ingen morgenmad i morgen. Den kan købes til €37,50 per person. Det gør vi altså ikke. Om aftenen tager vi ud og spiser på Indonesian Kitchen på Herengracht og derefter direkte under dynerne.

Sofitel Amsterdam "the Grand"
Lounge, desværre ingen executive lounge

Rundtur

Vi tager en rundtur gennem hotellet, som er hurtigt arrangeret efter et opkald. Kl. 11:00 i receptionen og et lille selskab bliver guidet rundt af kustoden. Vi besøger den gamle byrådssal, som nu blandt andet bliver brugt til galla, og den klassiske bryllupssal. Bygningen er et godt eksempel af “Amsterdam skolen” og er fyldt med detaljer fra V.O.C. tiden og har fantastiske vinduer med farvet glas.

Sofitel Amsterdam "the Grand"
Fantastisk farvet glas
Sofitel Amsterdam "the Grand"
Sofitel Amsterdam “the Grand”
Sofitel Amsterdam "the Grand"
Sofitel Amsterdam “the Grand”

De sidste timer og så afsted igen…

Morgenmad fandt vi altså i byen til €24 og derefter fik vi plasket lidt i den forladte svømmingpool på første sal. Desværre ikke helt den samme udsigt som på Amstel Hotel, men en flot pool, sauna og dampbad. Desværre skal saunaen først varmes op. Et forfriskende brusebad med Hermes produkter, som også er på værelset, og så slappe af til kl. 16 for at nyde vores late checkout til det yderste.

Sofitel Amsterdam "the Grand"
Svømmingpool

Også vores check-out forløb smidigt. Personalet er, som vi efterhånden har vænnet os til, meget venligt og afslappet på en professionel måde.

Elitefordele

Der er ikke mange fordele med Platinum status. Ingen større opgradering, late checkout, voucher til en drink, og 4 macarons på værelset om aftenen. Desværre ingen executive lounge med de velkendte gratis drikkevarer, snacks og morgenmad. Noget af en forskel til andre Sofitels i for eksempel Bangkok og Manila, som vi besøgte tidligere på året.

Sofitel Amsterdam "the Grand"
Macarons på værelset

Kort sagt, et flot, klassisk hotel i hjertet af Amsterdam, men få fordele for Platinum medlemmer.

 

Denne artikel er oprindeligt skrevet af Didier fra vores søsterside Insideflyer.nl

Overblik

Pros

+Hjertelig velkomst
+Professionelt, men afslappet personale
+Klassisk hotel

Cons

-Smålig opgradering
-Begrænsede Platinum fordele
-Ingen executive lounge

Stjerner

Værelse

Faciliteter

Lokation

Værdi

Generel Vurdering

Konklusion

Kort sagt, et flot, klassisk hotel i hjertet af Amsterdam, men få fordele for Platinum medlemmer.

4.3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *