Apollo melder: Salget af charterrejser boomer!

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Lempelser af COVID-19 restriktionerne og en rejsevejledning der åbner store dele af Europa fra slutningen af juni, har ført til et salgsboom hos Apollo, som nu kan melde om en stigning i antallet af solgte rejser på næsten 300% de sidste fire uger sammenlignet med ugerne før.

At salget er stigende gør at Apollo indsætter ekstra flyvninger for at imødekomme den store efterspørgsel.

Der er ingen tvivl om, at danskerne savner Middelhavet. I de sidste par uger har salgstakten nået nye højder, og det er gået så stærkt, at vi også har måtte ansætte flere nye kollegaer for at kunne følge med. På nuværende tidspunkt ser vi faktisk en jævn stigning fra dag til dag, og det føles godt endelig at være ”tilbage” på noget, der nærmer sig et normalt niveau. Og så er det rigtig skønt, at vi igen kan opfylde mange danskeres feriedrømme denne sommer.

Glenn Bisgaard, Salgsdirektør i Apollo Danmark.

Øverst på listen over danskernes favoritrejsemål ligger Grækenland, hvor klassikerne Kreta og Rhodos er de helt store bookingmagneter. Apollo oplever dog også en stor stigning i efterspørgslen på rejser til Epirus regionen i det nordvestlige Grækenland. Her ligger feriebyerne Parga og Sivota, som byder på den ultimative kombination af smukke sandstrande, krystalklart vand, charmerende landsbyidyl og spektakulære naturoplevelser. Perfekt for danskere som vil kombinere ferieafslapningen med aktiviteter til sommer!

I Sivota åbner vi desuden et af vores nyeste Apollo Sports-hoteller, Sivota Retreat – powered by Playitas, som tilbyder gæsterne fabelagtige træningsfaciliteter og instruktører indenfor bl.a. padel, tennis, holdtræning, bodybike og vandsport.

Glenn Bisgaard, Salgsdirektør i Apollo Danmark.

Indsætter ekstra fly

For at imødekomme boomet i efterspørgslen på sommerrejser indsætter Apollo nu to ekstra fly fra København. Det ene flyver direkte til Epirus-området hver mandag eftermiddag fra den 12. juli til 27. september. Det andet fly lander på Kreta hver fredag fra den 9. juli til 24. september.

Totalt tilbyder Grækenlandseksperten nu hele 23 ugentlige flyvninger til Grækenland denne sommer.

Derudover øges kapaciteten til Mallorca ugentligt med 41 ekstra flystole, så 221 danskere hver uge kan rejse med Apollo til danskernes spanske favorit-ø i perioden fra juni til oktober.

Oversigt over Apollos flyvninger denne sommer

  • Fuerteventura: fra d. 27/6
  • Mallorca: Fra d. 19/6
  • Kos: Fra d. 25/6
  • Kreta (Chania): Fra den 25/6
  • Samos: Fra d. 26/6
  • Kroatien: Fra d. 26/6
  • Lesvos: Fra d. 27/6
  • Karpathos: Fra d. 27/6
  • Kreta (Heraklion): Fra d. 27/6
  • Rhodos: Fra d. 27/6
  • Parga: Fra d. 28/6
  • Sivota: Fra d. 28/6
  • Lefkas: Fra d. 28/6
  • Zakynthos: Fra d. 29/6
  • Cypern: Fra d. 3/7
  • Limnos: Fra d. 14/8

Lyt også til vore Travel + Loyalty podcast – seneste episode er om hotellerne og hvordan de har klaret det sidste års tid og ser frem til en “åben” sommer:

Kilde: Apollo



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *