Københavns Lufthavn er forsigtigt optimist med hensyn til sommeren

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Der knokles i Københavns Lufthavn for at sommerens rejser bliver en god oplevelse trods test og dokumentationskrav. Antallet af daglige rejsende i CPH er vokset for første gang i år fra 6.000 i april til 8.300 i maj. Det er dog stadig 90,3 % færre passagerer end i 2019. Rejsebureauer og flyselskaber melder om stor interesse for at komme afsted. Der er i juli planlagt flyvninger til ca. 130 destinationer. 

Der er mange måder at måle en gryende optimisme på. I Københavns Lufthavn er det for eksempel, at den store Taxfree butik genåbnede 1. juni og antallet af passagerer langt om længe så småt er begyndt at vokse.

Efter en næsten total nedlukning af butikkerne er aktiviteten og rejseglæden på vej tilbage i terminalerne. Pandemien er ved at slippet sit jerngreb i Europa, vaccinerne rulles ud, rejserestriktionerne lempes, rejselysten bobler frem og luftfarten kan her i den værste krise i mands minde endelig skimte lidt lys efter 15 måneder i skyggen af COVID-19.

Peter Krogsgaard, kommerciel direktør.

Antallet af rejsende er fra april til maj vokset med 40 procent måned til 258.240. Det svarer til 8.300 dagligt og det er stadig meget langt fra de normale 83.000 på en gennemsnitlig dag.

Årets første måneder har været som i 1962. Det har været næsten surrealistisk. At vi for første gang i år nu kan se en smule vækst, er derfor en god nyhed. Det ser ud til at vende, selv om det foreløbig er meget små tal.

Peter Krogsgaard, kommerciel direktør.

I terminalerne er man klar. Der er lige nu åbnet fem lounges samt 35 butikker og serveringssteder – mere end en fjerdedel af, hvad der var før COVID-19 pandemien ramte. Da krisen var værst var blot en butik åben.

Verden går i gult

Hver fredag åbner myndighederne yderligere for rejser til og fra nye regioner og lande i Europa. Det har sat skub i bookingerne hos flyselskaber og rejsebureauer.

Hvis den gode udvikling fortsætter og stadigt flere områder i Europa går i gult og orange i rejsevejledningerne, ser vi ind i en sommer, hvor der endelig bliver pustet lidt liv i rejsebranchen. Som det ser ud lige nu, kan vi her til sommer måske nå 20-40 procent trafikken fra før pandemien.

Peter Krogsgaard, kommerciel direktør.

Flyselskaberne flyver lige nu til flere end 60 destinationer fra København. Vurderingen er, at der fra juli bliver op mod 130 at vælge imellem.

Den krise luftfarten er fløjet ind i handler ikke om kapacitet men om efterspørgsel. Der er masser fly, der er masser af rejsemål, der er en sund og sikker lufthavn – nu mangler vi blot passagerne, og det ser ud til, at de forsigtigt er på vej tilbage.

Peter Krogsgaard, kommerciel direktør.

Tålmodighed med i bagagen

Sommerens rejsende skal dog huske at pakke ekstra tålmodighed med i bagagen. Både i Danmark og resten af Europa vil afrejsen tage længere tid end normalt fordi alle skal tjekke ind fysisk og for eksempel vise Corona-pas.

Læs mere: Nyt stort bagageanlæg klar i Københavns Lufthavn

Før COVID-19 pandemien tjekkede halvdelen af de rejsende i CPH ind hjemmefra i og gik direkte til sikkerhedskontrollen. Også for familie og venner, der ikke skal rejse, er der andre regler.

Da vi skal passe på hinanden og ikke være for mange samlet, er det fortsat kun rejsende og personale, der må opholde sig i terminalerne. Så her til sommer kan man ikke være indenfor og vinke farvel eller sige velkommen hjem. Men det kan vi forhåbentlig næste sommer.

Peter Krogsgaard, kommerciel direktør.
Læs mere: Følg din baggage på vej fra check in til flyet

Test ved ankomst

Også ved ankomsten kan oplevelsen for nogen rejsende være forskellig fra den man husker fra tiden før Corona. Fra weekenden skal ankommende fra gule EU-lande og regioner i Schengen testes udenfor terminalerne. Alle andre skal testes indenfor.

Ankommer man fra et EU/Schengen-land og skal videre til en anden dansk lufthavn, skal man testes ved gate B2, inden man kan rejse videre.

Omkring slutningen af juni er forventningen, at man ikke længere skal testes ved ankomst, når man kommer til Danmark fra såkaldt gule, sikre lande i EU/Schengen.

Peter Krogsgaard, kommerciel direktør.

Kommer man fra orange lande fra EU/Schengen forventes det, at man først skal testes, når man kommer ud af lufthavnen. Ankommer man fra røde lande udenfor EU, skal man testes indenfor og derefter pas-kontrolleres, som man i øvrigt altid skal, når man flyver til Danmark fra lande udenfor Schengen-samarbejdet.

Fakta om trafiktallene



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *