Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Et ny flyselskab ved navn Avatar Airlines vil udfordre de eksisterende flyselskaber ved at flyve udelukkende med Boeing 747 og lover priser helt ned til 19 US dollars. Men bliver det til noget?
Avatar Airlines ansøgte i denne uge om at få deres drifttilladelse ved det amerikanske Department of Transportation (DOT). Ansøgningen var på hele 400 sider og er på mange områder ganske interessant læsning. Når du ser deres introduktionsvideo, så får man indtrykket at dette ikke er seriøst, men selve ansøgningen viser et andet billede. Et billede som er væsentlig mere seriøst og gennemtænkt.
Se den korte introduktion af det nye flyselskab kan du se i denne video, hvor de søger efter potentielle investorer:
Avatar Airlines vil kun bruge Boeing 747
Det er meget konkret hvad Avatar Airlines ønsker. Deres flåde skal simpelthen kun bestå af fly af typen Boeing 747. Deres mål er via de kommende investorer at købe 14 brugte Boeing 747-400 og inden for 3-5 år skal flåden bestå af hele 30 Boeing 747-8i. Denne transformation og hidsige vækst skal ske ved at selskabet skal børsnoteres inden for perioden og dermed at skabe kapitalen til det.
Argumentet for at bruge netop Boeing 747 er at brændstofforbruget er lavere per passager end ved mindre fly (f.eks. Boeing 737).
Deres beregninger for at kunne tjene penge er baseret på at de opnår et gennemsnitligt passagerantal på 84%. Med dette har de beregnet at de får en gennemsnitlig billetpris på 64 US dollars.
Dette er god kun på selve passagerdelen. Der vil også være mange andre steder de vil tjene deres penge. Fragt og ekstra gebyrer til mad, drikke, bagage og lignende er noget som forventes at give ganske store indtægter.
Kabinelayout
Kabine layoutet vil være at alle flyene skal have 2 klasser. En Economy og en Business Class (US Domestic First Class), som skal hedde Office Club. I alt vil der være plads til 581 passagerer ombord.
Fordelingen vil være følgende:
- 42 sæder i Office Class på “upper deck”
- 539 sæder i Economy
Rutenettet
Rutenettet er i starten udelukkende indenrigs i USA. Det bliver dog på en del lange ruter på tværs af landet.
Ekstra indtægter på ting som er anderledes end du kender i dag
Avatar Airlines vil bruge deres fly som en reklamesøjle. Derfor kan selskaber købe sig til reklameplads på selve flyet. Det mener de er vejen frem og det er noget vi i dag kender fra for eksempel busserne i København. Men ikke set i den skala på fly.
Bonusprogram
Avatar Airlines vil også have en slags bonusprogram. Det kalder de for deres “Fly Free Club”. Det nok mere et medlemsskab end et bonusprogram. Du betaler 249 US dollars per år (plus 49 US dollars for indmeldingen). Efterfølgende kan du i løbet af året blot betale skatter og afgifter på de flyvninger du vil tage. Eneste krav er at du bestiller 72 timer før afgang og at der er en ledig plads.
Dette er et meget spændende koncept, men det sikrer i hvert fald at de potentielt får en masser af kapital ind på kontoen, når medlemmerne skal betales de 249,- US dollars hvert år.
De vil også sælge reklameplads indenfor. Det kender du fra for eksempel Ryanair, som tidligere har solgt det meget. Så bordene, nakkestøtterne og ydersiden af bagagehylderne vil kunne købes til reklamer. Det kan gå hen og blive ganske kulørfyldt at sidde i kabinen. Men det er konsekvensen ved at flyve så billigt. Så skal pengene komme andre steder fra.
Bliv medejer for 75.000$
Om det bliver til noget er bestemt ikke sikkert. Men det ser meget seriøst ud og det kan nemt tænkes at det lykkes.
Har du selv 75.000 US dollars, så kan du blive en del af ejerkredsen og du vil ifølge deres investorinformation kunne tjene ganske mange penge i løbet af få år – hvis altså det hele lykkes efter planen…
Michael Rastrup siger
Det er ren svindel, se link : https://forum.flyprat.no/showthread.php?t=36302