Bagage strejke i Københavns Lufthavn er nu overstået

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Efter flere dages kaotiske tilstande i Københavns Lufthavn er den ulovlige og overenskomstmæssige strejke nu overstået. Dette skete natten til i dag dag, hvor medarbejderne i SAS Ground Handling vendte tilbage på arbejdet igen.

Det hele har stået på siden lørdag morgen, som var en af årets største rejsedage, hvor mange skulle på vinterferie. Dette blev bestemt ikke den start på ferien, som mange havde forventet.

I går til midnat sluttede strejken så efter at ledelsen i SAS i går meldte ud at de medarbejdere, som ikke vendte tilbage på arbejdet og fulgte deres vagtplaner, kunne betragte dem selv som værende opsagt. SAS valgte en overraskende hård linie over for denne gruppe af medarbejdere i SAS Ground Handling.

Sagen har været i Arbejdsretten to gang. Første gang søndag, som dømte strejken ulovlig og gav medarbejderne en bod på 50,- kroner i timen. Da strejken fortsatte mandag måtte Arbejdsretten hæve boden til 80,- kroner i timen. Derefter kom meldingen fra SAS og dette fik medarbejderne til at komme retur på arbejdet.

Her tirsdag morgen er der så normaliseret tilstande og flyene afgår normalt igen. Der er dog et kæmpe oprydningsarbejde og mange kufferter, som står tilbage eller afventer at ejerne afhenter dem igen.

Læs mere på Københavns Lufthavns hjemmeside, hvis du mangler din kuffert. De skriver følgende i dag:

Passagerer, der har i de seneste dage har rejst med et flyselskab, hvor bagagen bliver håndteret af SAS Ground Handling, kan hente forsinket bagage ved at fremvise bagage kvittering ved Baggage Service Pickup i Terminal 3 den 15. februar mellem kl. 10:00 og 19:00. 

Foto: T4L/InsideFlyer forum



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *