Besøg Island i virkeligheden eller virtuelt

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

40% vil rejse til udlandet, 27% vil rejse herhjemme. Island er klar til begge.

Island inviterer turister til landet igen: Både virtuelt og virkeligt. En ny undersøgelse, foretaget for Inspired by Iceland, viser at 40 % vil rejse til udlandet i år, men 27 % vil blive hjemme. I England vil kun 17% rejse ud og i Tyskland er det 23%. 

Selvom noget tyder på, at danskerne er mere rejselystne end englænderne og tyskerne, så har coronakrisen påvirket os alle på en eller anden måde. Det gør Island noget ved. De gør det let at skrige eventuelle frustrationer, der er hobet op under nedlukningen ud og de giver plads og rum til alle skrigene i Islands vilde natur. 

Alle kan være med

På hjemmesiden www.lookslikeyouneediceland.com optager man sit forløsende skrig og vælger, hvor på Island skriget skal afspilles. Det sker via syv højtalere, som er placeret på f.eks. lavamarkerne ved Festarfjall, fjordene ved Djúpivogur eller store buldrende Skógarfoss.  

Sigríður Dögg Guðmundsdóttir er direktør for Visit Iceland. Hun håber, at danskerne kan få luft for deres frustrationer, så de er klar til den nye hverdag, der så småt er ved at indfinde sig.

Folk i hele verden har været igennem en masse i de seneste måneder. Vi vil gerne gøre, hvad vi kan for at give plads til og afløb for frustrationerne. Vi mener, at verden har brug for det. Her i Island er vi heldige. Vi har masser af store vidder og åbne landskaber, der kan favne det. Og når danskerne er klar til at rejse igen, kan de jo komme og opleve vores fantastiske natur.

Sigríður Dögg Guðmundsdóttir, direktør for Visit Iceland

Skulle man være én af de 40%, som gerne vil rejse til udlandet i år, så opfylder Island heldigvis flere af de kriterier, som mange danskere vil vælge deres næste destination ud fra. De tilbyder smuk natur (28%) samtidig med, at de har haft styr på Covid-19 (19%) og det har medfødt et lavt infektionstal, som 15% vægter højt. 

Danskere, der rejser til Island, skal ikke længere testes for corona-virus ved indrejse. Det gælder dog kun, hvis den rejsende ikke har besøgt et højrisikoland i de foregående 14 dage. 

Forsidefoto: Tørvehus på Island – https://fshoq.com



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *