Billund Airport bygger nyt “Multihus” på 6.500 kvadratmeter

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

Billund Airport har haft stor success med at tiltrække nye flyselskaber, og åbne nye ruter. Derfor er antallet af passagerer også steget væsentligt over de seneste år i danmarks næststørste lufthavn. Nu planlægger lufthavnen at bygge et multihus på 6500 kvadratmeter og ombygge dele af terminalen.

Fra Billund Airport kan man flyve til 90 forskellige destinationer. Mange flyver videre ud i verden via lufthavnens ruter til nogle af Europas største trafik knudepunkter som Frankfurt, Amsterdam, London og Paris. Væksten har også resulteret i, at lufthavnen første gang kunne runde 3 millioner passagerer på et år midt i december 2016.

Mere plads til passagerer og virksomheder

Det er klart, at flere passagerer også kræver øget plads til passagererne både i afgangs- og ankomsthallen. Men dertil kommer, at de mange virksomheder i lufthavnen har brug for mere plads til kontorer, ligesom butikkerne gerne vil have mere lagerplads.

Spisestedet Gastro bliver udvidet, når Billund Airport tager multihuset i brug
Spisestedet Gastro bliver udvidet, når Billund Airport tager multihuset i brug

I den nye bygning kommer der et ekstra bånd til bagageudlevering og en udvidelse af spisestedet Gastro i afgangshallen ligesom produktionskøkkenet flytter ind i den nye bygning. Desuden vil tilbygningen også huse nye faciliteter til lufthavnens 900 medarbejdere. Herunder kontorer til de kommercielle aktiviteter, motions- og behandlerrum samt kantine med tagterrasse.  Desuden giver den nye bygning mere lagerplads til butikker og til vedligeholdelsesafdelingen, der yder service for det stigende antal passagerer.

Desuden bliver dele af den eksisterende terminal ombygget, så man kommer nærmere målet om at kunne håndtere 1.800 passagerer i timen

Lufthavnens udviklings-chef Anders Nielsen siger

Vi ser i disse år en stor fremgang af erhvervs- og fritidsrejsende, som vælger Billund lufthavn til deres internationale rejser. På passagersiden slår vi i år alle rekorder, og hvis vi også i fremtiden skal være kundernes foretrukne valg, skal vi sikre, at vi har de nødvendige faciliteter til den vækst. For trafik avler trafik. Derfor starter vi nu

Tidsplan

Når projektet er færdigtegnet, vil byggearbejdet blive udbudt til interesserede entreprenører. Byggeriet af det nye multihus begynder i foråret 2017 og forventes færdigt i oktober 2018. Vi ser frem til at følge byggeriet og tage de nye faciliteter i brug.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *