Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.
Alsie Express betjener ruten mellem Sønderborg og København med dets karakteristiske matsorte fly af typen ATR-72-500. På udsalgsdagen Black Friday sælges 1000 billetter til blot 299 kroner. Udsalget kaldes Black Flyday.
Den amerikanske tradition Black Friday er også blevet meget populær i Danmark. Mange forbrugere ser frem til 24. november, hvor man finde gode tilbud i stort set alle forretninger og internet butikker. Et af tilbuddene på internettet finder du på Alsie Express hjemmeside. Black Flyday kaldes kampagnen, som dermed også henviser til selskabets matsorte fly, som vi tit ser i Københavns lufthavn.
Tilbuddet fra Alsie Express
1000 one-way billetter sælges på udvalgte afgange til blot 299 kroner.
- Sælges kun fredag d. 24. november
- Rejseperiode: Januar og februar 2018
- Billetten kan ikke ændres eller annulleres
- 8 kg håndbagage er inkluderet i prisen
Omtalen på Alsie Express hjemmeside kan findes her
Er det et godt tilbud?
Det er uden tvivl en af de billigste indenrigsbilletter, du kan finde mellem København og en lufthavn i provinsen. Men det er også værd, at lægge mærke til, hvad Alsie Express ikke nævner på hjemmesiden med tilbuddet:
- 24 timers fortrydelsesret (som man ellers altid har hos selskabet)
- Op til 23 kg indchecket bagage
Både muligheden for 24 timers fortrydelse og en gratis kuffert er inkluderet i de billigste billetter, som blot koster 100 kroner mere. Hvis du skal have en kuffert med – eller ønsker at have mulighed for at fortryde reservationen, bør du fortsat købe en såkaldt “Basic” billet, som koster 399 kroner.
Skal du tage til Sønderborg?
Jeg er gammel Sønderborgdreng – og synes derfor, det er oplagt, at du tager en forlænget week-end i byen. Jeg vil dog anbefale, at du venter med at rejse til foråret eller sommeren. Du kan let få en week-end til at gå. De mange muligheder kan ses her
Hvis du har familie eller venner i området, er det oplagt at flyve med Alsie Express og lade vennerne vise dig byen og området. Tager du til Sønderborg for at opleve byen på egen hånd, vil du nok få brug for en bil, som naturligvis kan lejes i lufthavnen. Men så begynder weekenden efterhånden at løbe op for en familie. Reelt set, tager køreturen fra København til Sønderborg kun 3½ time. Og så kan du også let komme til Oplevelsesparken Universe, Flensborg eller Historiecenter Dybbøl Banke
Skriv et svar