Boom lander 76 ordrer på Paris Air Show

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

En af de potentielle arvtagere til det legendariske overlydsfly, Condorde, er nu endnu tættere på at blive en realitet. Folkene bag det supersoniske projekt Boom, regner med at deres fly er klar til at krydse Atlanten i år 2023.

Selskabet har op til og i forbindelse med Paris Air Show, modtaget ordre fra fem unavngivne flyselskaber på i alt 76 fly.

Som vi skrev i efteråret har Virgin-grundlægger Richard Branson også tillid til projektet, idet han agter at købe de første 10 udgaver af Boom-flyet.

Tro på fremtiden

De 76 ordrer giver folkene bag Boom kapital til, at bygge en mindre test udgave af deres fly, XB-1, også kaldet Baby Boom.

Designet der skal ligge til grund for Baby Boom, er blevet gennemtestet og myndighedsgodkendt. Testflyvninger forventes at gå i gang i løbet af 2018.

Efter planen vil de første kommercielle flyvninger finde sted i år 2023.

XB-1 bagerst og passagerudgaven af Boom forrest. Billede lånt hos Boom.

I modsætning til Concorden, som var et prestigeprojekt for den britiske og franske regering, så anderkender Blake Scholl, grundlægger og CEO for Boom, at man er i en anden situation.

Under Paris Air Show udtalte han til BBC:

Som en privat virksomhed der skal skaffe kapital, skal vi tilbyde en forretningsmodel som er profitabel for flyselskaberne og til at betale for kunderne.

Halvering af rejsetid

Passagerudgaven af Boom forventes at kunne halvere rejsetiden mellem f.eks. London og New York.

Flyet som vil kunne fragte 55 passagerer i en All Business Class kabine, vil stryge gennem luften med godt 2.300 km/t – næsten to en halv gange hurtigere end et konventionelt rutefly i dag.

Grafik lånt hos boomsupersonic.com

Nyere teknologi end den der var til rådighed da man byggede Concorden for 50 år siden, vil gøre Boom mere støjsvag, hurtigere, billigere og mere sikker end netop Concorden.

En stor del af flyet vil bestå af kompositmaterialer, som man eksempelvis kender det fra Boeings 787 Dreamliner. Derudover vil man gøre brug af motorer som minder meget om dem som findes på store rutefly i dag og bruger markant mindre brændstof end de motorer Concorden var udstyret med.

Ambitionen er, at det skal være muligt at flyve fra London til New York og retur for ca. DKK 35.000. Mon ikke der er et marked for det?

 

Kilde: bbc.com & boomsupersonic.com

Trackbacks & Pingbacks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *