British Airways Executive Club tilbyder dobbelt op på Avios ved nye reservationer

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

British Airways vil, som så mange andre flyselskaber, gerne lokke flere rejsende ombord på deres fly. Et af redskaberne er at forbedre mængden af bonuspoint du optjener.

Flyselskabet er i disse dage på banen med en kampagne der giver dobbelt op på Avios på dine første 10 flyvninger med British Airways eller deres partnere.

Hvilke flyvninger giver dobbelt op?

Kampagnen gælder på alle flyvninger opereret med et British Airways flynummer (skal starte med BA), på flyvninger mellem Europa og Nordamerika. Code share flyvninger opereret af American Airlines, Iberia og Finnair, men med BA-flynummer, giver altså også dobbelt op på Avios.
Der opnås også dobbelt Avios på alle flyvninger internt i Storbritannien og internt i Sydafrika (på fly opereret af Comair, Sunair og CityFlyer).

Følgende betingelser gælder for at du kan udnytte denne kampagne:

  • Du skal registrere dig via dette link før du booker dine flyvninger
  • Book dine flyvninger senest 31. august 2020
  • Afslut flyvningerne senest 31. december 2020

Hvad indebærer “dobbelt op” i dette tilfælde?

Du optjener basis Avios på dine flyvninger. Avios der afhænger af billettype (f.eks. World Traveller Plus eller Club World) fordobles ikke og det samme er gældende for eventuel ekstra Avios du måtte optjene på grund af elite status hos British Airways eller Oneworld.

Så hvis du eksempelvis booker en billig Economy billet der blot giver 25% miles på den valgte strækning, ja, så får du kun 25% oven i hatten.

Er der andet du bør overveje?

Vær opmærksom på, at der gives dobbelt Avios på 10 segmenter. Det vil f.eks. sige, at en billet fra København via London til New York og retur tæller som fire flyvninger / segmenter.

Konklusion

Det er fuldt forståeligt, at British Airways lancerer denne kampagne. Der er brug for flere rejsende på selskabets fly. Spørgsmålet er bare hvor mange af os der rent faktisk formår, at udnytte denne kampagne inden udgangen af 2020?

Kilde og fotokredit: British Airways.
Artiklen er lettere bearbejdet og oprindeligt bragt på vores britiske søster site.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *