British Airways kompenserer CO2 for alle indenrigsflyvninger

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

For alle passagerer, der flyver indenfor Storbritannien med British Airways, vil flyselskabet foretage grønne investeringer for at realisere CO2-besparelser der svarer til udledningen.

Hvis overskriften forekommer bekendt, så er det måske fordi Air France for få dage siden annoncerede et lignende tiltag. Flyselskaberne står for tiden nærmest i kø for at annoncere deres grønne profil. KLM har lanceret ‘Fly Responsibly‘ initiativet, hvormed de åbner op for samarbejde med andre flyselskaber i grønne investeringer. Herhjemme kompenserer SAS CO2 for alle Eurobonus medlemmer og ungdomsbilletter. British Airways melder sig dermed ind i klubben af grønne flyselskaber.

På den anden side af Nordsøen arbejder British Airways sammen med den almennyttige organisation Pure Leapfrog. Denne organisation laver investeringen i forskellige projekter overalt i verden. Passagerer, der flyver BA uden for England, kan selv investere for at kompensere for CO2 forbruget. Investeringerne / kompensationen for indenrigsflyvningen starter 1. januar 2020.

British Airways & IAG CO2 kompensation

Formålet for BAs moderselskab, International Airlines Group, er at blive den første luftfartsgruppe, der foretager en fuld CO2-reduktion / kompensation i 2050. Til dette formål investerer gruppen mere end $400 millioner i udvikling af bæredygtigt brændstof over de næste 20 år.

denne side kan du se, hvor meget det koster at kompensere CO2. På den side kan du også vælge hvilket projekt, du vil bruge din kompensation på. Du kan vælge mellem fire forskellige projekter rundt om i verden. Omkostningerne til at kompensere for CO2 afhænger af de flyvninger, du foretager. Derudover er omkostningerne også forskellige mellem de forskellige rejseklasser, economy class, premium economy, business class eller first class. Nogle eksempler er:

  • Amsterdam til London Heathrow
    • £1 i economy og business class
  • London til New York
    • £5 i economy class
    • £15 i business class
  • London til Los Angeles
    • £8 i economy class
    • £24 i business class

På billedet herunder kan du se, hvad British Airways ønsker at gøre for at bidrage til en bæredygtig fremtid.

Denne artikel er baseret på en artikel oprindeligt skrevet af Kilian fra vores søsterside Insideflyer.nl.



Husk at ved at følge os på Facebook og Twitter - Så får du besked så snart vi udgiver noget!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *