British Airways opgraderer deres Economy på langruterne – og det er godt nyt for passagerne

Denne side kan indeholde links til partnere, som betaler os kommission for salg.

British Airways har gang i en opgradering af hvad de tilbyder deres kunder. Tidligere har vi set flere opgraderinger på på langruterne til deres Business Class produkt “Club World” og nu er tiden kommet til deres Economy produkt “World Traveller”.

I går kom British Airways med en ganske positiv udmelding med at de ville øge kvaliteten og udvalget af de ting, du som rejsende vil få når du flyver med dem på deres langruter. For ikke så lang tid siden blev flere ting ellers fjernet fra de rejsende i World Traveller. De sidste som var i fokus var at flyselskabet fjernede andenserveringen på deres kortere langruter mellem f.eks. London og New York. Mange snakkede om at British Airways med CEO Alex Cruz i spidsen var ved at ændre flyselskabet til at være et lavprisselskab. Dette har de seneste investeringer bevist at dette ikke på alle områder er tilfældet. Især at der nu investeres flere millioner britiske pund i netop Economy klassen.

Den første flyvning, som den 17. januar får det nye setup er BA117 fra London og til New York med afgang klokken 8:25 lokal tid.

Der indføres nu pre-dinner snacks and drinks for rejsende i World Traveller (Economy).

Det er cateringen som bliver forbedret med dette tiltag. Det er nye menuer, hvor du vil få 4 retter i stedet for de 3 retter du får i dag. Der vil også være et bedre udvalg, samt flere tilbud med snacks i løbet af flyvningen. Der er dog forsat forskellige tilbud alt efter hvor langt du skal flyve. Så du vil opleve forskelle om du flyver til New York eller San Francisco.

De nye muligheder vil inkludere følgende:

  • Pretzels og velkomst drink efter start
  • 4-retters menu bestående af forret, hovedret, desseret, ost og kiks. Dertil brød og en flaske vand
  • Andenserveringen vil bestå af enten et regulært måltid (varm morgenmad) eller snack alt efter længden på flyvningen
  • Regionale måltider alt efter destinationen (f.eks. Japan)
  • Magnum is
  • “Tuck box” med chokolade og chips på natteflyvninger
  • Varm morgenmad på de lange natteflyvninger (f.eks. San Francisco eller Tokyo)
  • “Graze movie snack box” på longer flyvninger
  • Gratis drikkevarer på hele flyvningen
Der serveres fra den 17. januar en 4-retters menu i stedet for den nuværende 3-retters menu.

Frem til den 17. jannuar vil du forsat få det nuværende catering setup. Der får du en snack før afgang, 3-retters menu eller let måltid, samt drikkevarer. Så fra den 17. januar 2018 vil du mpdtage det nye catering setup. Menuerne vil ændre sig hvert halve år.

Carolina Martinoli, som er British Airways’ director of brand and customer experience udtaler at:

Vores kunder fortæller os at når de tager en af vores langruter, så betyder en god kvalitet af mad og drikke en stor forskel for dem. Dette er en stor driver for kundetilfredsheden og derfor ønsker vi at sikre at vi leverer en god oplevelse. Med denne investering af flere millioner af britiske pund, så øger vi fokus på både kvalitet og kvantitet i den catering vi tilbyder. Dertil kommer der flere snacking muligheder.

Vores nye 4-retters hovedmåltider er blevet udviklet af vores team af kokke for at sikre at smagene også virker i 35.000 fod. Vi har også lavet regionale valgmuligheder alt efter destinationen. Andenserveringen bliver f.eks. en sandwich eller en pizza wrap. Begge serveret med ekstra snacks alt efter længden af din flyvning.

At vi nu bruger en flaske vand fra Highland Spring er fordi vores kunder også har fortalt os, at de ønsker at kunne gemme flere ting til senere på flyvningen. Derfor er dette skiftet ud til en flaske vand. Det samme gælder den Graze snack box, som vi nu tilbyder på de længste flyvninger. Vi kommer også til at tilbyde ting som en Magnum is på vores dagsflyvninger fra London, samt en “Tuck box” på flyvninger ind til London og alle natteflyvninger.

Den “Tuck box” som du kan få lidt snack fra i fremtiden.

Regionale muligheder

En af de nye tiltag er at der tilbyde regionale muligheder. Dette kunne være til morgenmad, hvor ting som Chicken Congee vil være muligt at få på ruter til Fjernøsten eller de indiske muligheder som Sambhar, upma og dosa.

Et eksempel på en regional tilpasset ret, som British Airways fra 17. januar introducere.

Specialmad

Det er forsat muligt at bestille specialmad såsom glutenfri eller børnemenuer. Det kan du læse mere om her.

Bestille Gourmet Dining

British Airways indførte tidligere muligheden for at pre-order noget bedre mad i form af de, som de kalder Gourmet Dininig. Dette vil forsat være muligt og kan bestilles her. Her kan du bestille ting som f.eks.:

  • Taste of Britain for £16.00
  • Taste of the Far East for £16.00
  • Great British Breakfast for £15.00
  • Healthy Choice meal for £15.00
  • Vegetarian Kitchen option for £15.00

Flere billeder af de nye catering tilbud

Eksempel på 4-retters menu.
Eksempel på 4-retters menu.
Eksempel på sandwich som del af andenserveringen.
Eksempel på morgenmad på de længste langruter.
Du kan på dagsflyvninger fra London få en Magnum is.
Drikkevarer er gratis under hele flyvningen og Magnum is og Graze snacks tilbydes på udvalgte flyvninger.

Du kan læse pressemeddelsen fra British Airways her.

Alle billederne er fra British Airways.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *